TAP-kurser, regler for støtte og ansøgningsskema

Retningslinjer for kursusstøtte

Støtte til kurser for teknisk/administrative medarbejdere ved Institut for Biomedicin

Instituttet giver mulighed for, at teknisk/administrative medarbejdere kan søge om støtte til kurser, faglige møder og konferencer.

For at ansøge skal man bruge ansøgningsformularen til højre på siden. Man kan kun søge inden for de angivne ansøgningsfrister. Ansøgningerne vil blive behandlet indenfor ca. 7 arbejdsdage efter deadline.


Ansøgningsfrister:

  • 1. marts
  • 1. juni
  • 1. september
  • 1. december­­­­


Det forventes, at man har drøftet aktiviteten med nærmeste leder, og at han/hun har godkendt ansøgningen. Det forventes desuden, at man har taget højde for AU’s retningslinjer for Grøn Transport, hvis aktiviteten kræver transport.

Ved prioritering tages hensyn til i hvilket omfang, ansøger tidligere har modtaget kompetenceudviklingsstøtte fra instituttet. Derudover kigges der på ansøgers forventede faglige og personlige outcome – både i forhold til egen aktuelle arbejdssituation, men også i forhold til instituttets aktuelle kompetencebehov.  

Det forventes, at man, i det omfang, det er muligt, også ansøger ved Kompetencefonden eller lign. (se bl.a. link til højre på siden). Hvis man opnår tilsagn om støtte fra Kompetencefonden eller andre fonde, skal ansøgningen ved instituttet trækkes tilbage.

Ansøgningerne vurderes af instituttets TAP-Kompetenceudvalg, som er udpeget af Institutleder.

Udvalget består af: Anders Heuck, Inger Marie Agerskov Bro, Inger Merete S. Poulsen and Jeannette Madsen.

Prioriteringen indstilles til institutleder, der tager den endelige beslutning.