Til stede: Thomas G. Jensen, Thomas Juhl Corydon, Morten Schallburg Nielsen, Birgitte Mønster Christensen, Per Höllsberg, Gitte Biller (suppl. for Bettina Grumsen), Inger Merete Paulsen, Anne Flensborg, Esben Boel, Steffen Junker, Helle Damkier, Rasmus Olesen, Claus Bülow Knudsen
Fraværende: Bertha Mortensen (næstformand)
Andre deltagere: Dagmar Brøndt Kjær (referent)
- Godkendelse af dagsorden
Godkendt - Økonomi
Orientering v/Thomas G. Jensen. ØR3 fremsendt som bilag d. 2/10 2018.
Thomas gennemgik økonomi siden sidst og fortalte; Økonomien ser fornuftig ud nu og der helt overordnet er ro på instituttets økonomi. Det samme gør sig gældende for fakultetet og au som helhed.
Primo 2018 havde instituttet en opsparing, der stort set forventes brugt i løbet af året især til flytteomkostninger.
Der er videre nogenlunde styr på budgetterne fremadrettet.
Der er dog mange usikkerheder, herunder hvad det kommer til at koste med byggeri og flytning. Der er nogenlunde sikkerhed for, hvad flytning koster i 2018, men det er markant sværere at estimere over, hvad det kommer til at koste fremadrettet.
Usikkerhederne skyldes således primært flytning og byggeri. Der drøftes endvidere en ny budgetmodel, der kan påvirke budgetterne markant. Biomedicin rejser i den forbindelse et ønske om, at den nye budgetmodel indebærer et incitament til at indhente eksterne midler.
En yderligere usikkerhed i budgetterne er det kommende meroptag af medicinstuderende. Meroptaget bidrager med øget indtjening, og samtidigt skal instituttet være klar til at udvide undervisningen. Det er imidlertid uvist, hvor stor andel af de øgede indtægter, der tilflyder instituttet.
Der var en drøftelse af lokaleproblematik, økonomi og faglighed forbundet med meroptaget. Meroptaget vil forventeligt medføre, at årgangene er større end de lokaler, der er til rådighed.
Der er fokus på økonomi i alle de arbejdsgrupper, der arbejder med den nye medicineruddannelse. Endvidere har processen med arbejdet med den nye uddannelse også indirekte økonomiske konsekvenser i form af nedgang i forskningsproduktionen.
Samlet set lagt op til mindre klasse-undervisning og mere selvstudie. Der er videre et fokus på udgifter til censorer, idet AU bruger væsentligt flere censorudgifter end andre universiteter. KU bruger til sammenligning kun ca. halvdelen. Censorer kan bruges til aflaste egne undervisere. Fagligt er det godt med de eksterne censorer.
Der blev spurgt ind til ØR3, særligt hvor det fremgår, at ”mindre lønudgifter, mindre annuum og tilbageholdenhed med nyansættelser”. Det er TGJ’s forventning, at der ikke skal skæres i annuum, og der forventes ikke anvendt færre lønmidler i den kommende tid. Der har tidligere været fokus på at bringe budgettet i balance, hvorfra disse formuleringer stammer. Det forventes ikke at skulle udmøntes som økonomien ser ud i dag. Det bekræftes dog, at der lægges op til prisstigninger i dyrestalden. Prisen skal fremover i højere grad afspejle udgifterne. Dette skal få indflydelse på eksternt finansierede projekter, hvor instituttet i dag indirekte finansierer projekterne. - Status på flytteplaner
Orientering v/ Thomas G. Jensen, Thomas Corydon og Morten Nielsen
Skou-bygningen indvies på mandag. Arbejdstilsynet har givet ibrugtagningsret.
Der er udført et stort stykke arbejde med at lægge de bedste og mest logiske flytteplaner. Planerne er tilrettet adskillige gange sammen med de forskellige forskningsgrupper. Alle grupper har nu fået tildelt laboratorieplads, kontorer mv. Det forventes, at der kræves tilpasninger undervejs. Alle grupper har nu et vigtigt arbejde i, at pakke labs ned. Hvis der er nogen der ikke får pakket i tide, vil det påvirke hele flytteplanen negativt.
Der er fortsat et væld af detaljer, der er under afklaring og skal afklares løbende.
Bl.a vil flyttefirmaet ikke flytte kemikalier. LAMU hjælper med, hvordan man kan tilrettelægge flytningen af disse.
Der bliver videre løbende udfordringer forbundet med brug og flytning af fællesudstyr. Herunder hvem sørger for at pakke ned og flytte. Hertil kommer at alle brugere af fællesudstyret ikke nødvendigvis flytter samtidigt med at udstyret flyttes. Det meste fællesudstyr findes der flere replikater af, men det kræver noget mere trafik mellem bygningerne og overbærenhed mens processen står på.
Der er forsøgt tænkt på alt, men der vil utvivlsomt opstå uventede udfordringer, der løses i samarbejde.
Alle ansatte forventes at have adgang til alle biomedicins bygninger også Skou. De nuværende kort kan formentligt anvendes. Der er dog bestilt nye kort, til de der ikke har chip i kortet. - Se særskilt referat, der offentliggøres ultimo 2018.
- Kompetencefonden nedlægges og erstattes af ”Den statslige kompetencefond”
Orientering v/ Dagmar Brøndt Kjær på vegne af Bertha Mortensen
Det er udmeldt, at der ikke kan forventes nyt om den statslige kompetencefond i 2018. Det er derfor ikke muligt at orientere yderligere.
Den tidligere kompetencefond havde ansøgningsfrist d. 15/12. det er dog ikke muligt at ansøge denne fond, da den er nedlagt.
Der er fortsat en lokal Biomedicin-kompetenceudviklingspulje for TAP-gruppen. Der har været få ansøgninger i de seneste runder. Det er muligt at ansøge hver anden måned. Thomas forklarede, at der ikke er ændringer i den lokale pulje.
Anne Flensborg efterspurgte større synlighed om TAP-puljen. Der er allerede sendt besked ud i nyhedsbrev, den beskrives på hjemmeside og det forventes at de lokale TR-er gør opmærksom på puljen.
Der er lige nu uforbrugte midler i puljen. Da der ikke er forbrugt mange midler, og tiden under flytning forventes at blive en hård periode for alle ansatte stillede Inger Merete forslag om, at der for midlerne (en del heraf) etableres en velfærdspulje. Puljen kan bruges til at ”forsøde” tilværelsen for kollegerne i flytteperioden, eks. ved frugtordning, sandwich/kage/brød eller lign. eksempelvis en gang om ugen. Puljen kan evt. videre bruges til arrangementer i flytteperioden, hvor de ansatte mødes om andet end flytning. - Health CAMPUS 2,0
Intro v/ Thomas G. Jensen og bilag vedr. inddragelsesprocessen på Health
Det er væsentligt anderledes at indrette Campus 2.0/Universitetsbyen frem for universitetsparken, da universitetet (FEAS) selv ejer byen (kommunehospitalet). Campus 2.0 har været drøftet i Institutforum, hvor der bl.a. kom forslag om supermarkeder, børnehave, plads til innovation og særlige forskningsfaciliteter. LSU bakkede op om disse forslag.
Der blev på LSU rejst ønske og forslag om undervisningslokaler, der kan tage en hel årgang og faciliteter til grupper, hvor studenteraktiverende aktiviteter kan etableres. Der er et ønske om at bringe undervisning og forskning tæt sammen, hvorfor indretning af Campus 2.0 bør understøtte dette.
Der har i andre fora været rejst ideer om bl.a.
Eksperimentarier
Forsøgskantine/laboratorier
Musiksted i ”kedel-bygningen”.
Faculty Club med mulighed for at bespise gæster.
Konference-faciliteter
Hotel oppe i den øverste del af universitetsbyen.
Der blev bakket op om mange af disse forslag i LSU. Der er en god hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet. Denne side findes: https://medarbejdere.au.dk/administration/bygninger/byggeprojekter/nycampus/ - Eventuelt
Kompendier trykt af eksterne aktører
Der var en drøftelse vedr. kompendier udarbejdet af firmaer, der ønskes at sælge kompendierne til de studerende. En del af disse firmaer/studerende anvender materiale, der er udarbejdet af undervisere på AU. Per oplyste, at det er ulovligt at anvende materiale fra en lukket hjemmeside (blackboard). Der er tidligere overvejet at lave politianmeldelse på baggrund af en uretmæssig anvendelse af en undervisers materiale. Materialet var kopieret fra Blackboard.
Det er endvidere ikke tilladt at offentliggøre eksamensopgaver uden AUs tilladelse, på trods af at eksamensopgaver kun i begrænset omfang kan genanvendes.
En væsentlig problematik er kvalitetssikring af det materiale de studerende læser efter. De studerende kan forledes til at tro, at det er AU, der står bag udgivelsen og de kan forledes til at tro, at materialet er korrekt og gennemarbejdet. Der er samtidigt en problematik i form af, hvorvidt AU og den enkelte underviser ønsker at blive associeret med udgiver.
LSU udtrykte ønske om, at hvor instituttet har kendskab til, at der ligger materiale fra et lukket forum (blackboard), skal der reageres herpå.
Problematikken begrænser sig ikke til kompendier, der sælges. Der findes facebook-sider, hvor materiale såsom eksamensopgaver, noter ligger frit tilgængeligt.
Der blev rejst et ønske om en strategi og handleplan for disse problematikker.
Nye ansættelser
Thomas orienterede om, at der har været opslået et professorat i bakteriologi, hvor der er givet tilbud om ansættelse til en kandidat.
Der har også været en stilling som tenure track med undervisning i farmakologi opslået, hvor der er kommet mere end 50 ansøgere, både eksterne og interne. Bedømmelserne er ikke færdige endnu, så det var ikke muligt at orientere om yderligere lige pt.
Der er pt. et bredt opslag om professor på instituttet opslået. Der er ca. 2 måneders ansøgningsfrist, og der forventes mange ansøgere. Der kan anvendes shortlisting på dette opslag, som det første opslag på Biomedicin.
Der har været benyttet søgekomiteer på alle de tre opslag. Dekanen og TGJ har sammen nedsat de 3 søgekomiteer. Søgekomiteerne har indtil nu virket godt.
Det forventes, at der inden længe opslås et lektorat med bredt opslag. Der forventes også her mange ansøgere, og der kan evt. blive ansat flere lektorer på samme opslag. Der lægges vægt på, at undervisning er ligeså vigtig som forskning.
Ligestilling
I forlængelse af orienteringen om nye kommende stillinger blev der drøftet ligestilling på instituttet. Helle Damkier oplyser, at tal drøftet i HSU viser at instituttet halter bagud ift. ligestilling. Der var enighed i LSU om, at instituttet skal tilstræbe ligestilling. Der var videre enighed om, at ligestilling er komplekst. TGJ har netop opgjort instituttets rekrutteringer af faste VIP-ere i den periode, TGJ har været institutleder. 40% af disse rekrutteringer er mundet ud i ansættelser af kvinder, og blandt de sidste 10 ansatte er 50% kvinder. Kigges der på professor-laget er der ikke mange professorer. Der arbejdes på mange parametre for at opfylde ønsket om ligelig kønsfordeling. Bl.a. tilstræbes det at søgekomiteer, ansættelsesudvalg og lign. besættes med både mænd og kvinder. Der arbejdes ligeledes med emnet i fakultetsledelsen, uni-led, institutter og administration.
Dette kommer til udtryk i bl.a. æresdoktorer, hvor nye retningslinjer foreskriver, at der skal indstilles mindst en kvinde og en mand til æresdoktor. Med det indstillede felt spreder sig meget ift. h-indeks osv., hvorfor en ”simpel” regler kan være svær at efterleve i praksis.
Policy-officers i Bruxelles har forklaret, at de nægter at gennemføre site-visits, hvis ikke begge køn er repræsenteret. Det lavest rangerende køn skal udgøre mindst 40%. Når der deles midler ud er det dog udelukkende excellence der vurderes.