VIDEO: Mød årets Fogh-Nielsen-finalister

Det er ikke kun forskningen, men også formidlingsevnerne, som bliver vurderet, når tre talentfulde ph.d.-studerende mødes i årets Fogh-Nielsen-konkurrence til PhD Day d. 20. januar. Få en forsmag her, hvor finalisterne præsenterer deres forskningsprojekter på godt ét minut.

Cecilie Siggaard Jørgensen, Shokouh Arjmand og Nikolaj Hvidt Bøgh skal dyste til årets Fogh-Nielsen-konkurrence, som afholdes til PhD Day d. 20. januar. Foto: Simon Byrial Fischel, Health AU

Der bliver masser at opleve på årets PhD Day, når næsten 400 ph.d.- og forskningsårsstuderende skal præsentere deres forskning.

Dagen byder blandt andet på uddelingen af både JCD-prisen til årets ph.d.-vejleder og 3R-prisen til en ph.d.-studerende, som har arbejdet med at implementere mere skånsomme metoder til dyreforsøg. Og dertil kommer det helt store tilløbsstykke; Fogh-Nielsen-konkurrencen, hvor de tre finalister, som alle er ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin dyster om æren og fordelingen af en pengepræmie på 125.000kr., som følger med Fogh-Nielsen-legatet.

Vinderen, og den som får den største bid af præmiesummen, bliver den af de tre, som på ti minutter kan give den bedste præsentation af sit forskningsprojekt.

Konkurrencen løber af stablen Fredag d. 20/1 kl. 9.40 i Per Kirkeby Auditoriet, Søauditorierne
 
- alle er velkomne til at komme forbi og se med.

Se videoerne herunder, og få en forsmag på de tre finalisters forskning:

Shokouh Arjmand – ”Sex differences in response to antidepressants”

Cecilie Siggaard Jørgensen – “Bedwetting – causes and treatment”

Nikolaj Hvidt Bøgh – “Metabolic MRI in the brain”

Se hele programmet for PhD Day 2023, og læs meget mere om arrangementet på fakultetets hjemmeside.

Kontakt

PhD-administrator Annika Haarbye Jensen
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Ph.d.-administrationen
Mobil: 93 50 82 09
Mail: annikahj@au.dk