NOBEL LAUREATE TALK: BRUCE A. BEUTLER

Nobelpristager Bruce A. Beutler kommer på virtuelt besøg og fortæller om sin akademiske karriere under overskriften ’Random creation and mitigation of disease’.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 29. september 2021,  kl. 15:30 - 17:00

Sted

Online på Zoom

Bruce A. Beutler fik i 2011 Nobelprisen for sine opdagelser, der har bidraget til vores forståelse af, hvordan det medfødte immunforsvar bliver aktiveret. I oplægget fortæller han om sin forskning og de veje – og afveje – der førte ham til Nobelprisen. Efter oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål til nobelpristageren.

Nobel Laureate Talk-foredraget med Bruce A. Beutler henvender sig særligt til yngre forskere med store ambitioner, men alle med interesse for sundheds- og naturvidenskabelig forskning af højeste kaliber er velkomne.

Arrangementet er åbent for alle ved tilmelding via Conference Manager – sidste frist for tilmelding er den 27. september 2021.

Program:

  • Velkomst ved konstitueret dekan Hans Erik Bøtker
  • Oplæg med titlen ’Random creation and mitigation of disease’ ved nobelpristager og professor Bruce A. Beutler.
  • Nobelpristager og professor Bruce A. Beutler svarer på spørgsmål fra deltagerne
  • Afrunding ved konstitueret dekan Hans Erik Bøtker.

 

Læs mere om Bruce A. Beutlers besøg i nyhedsartiklen på fakultetets hjemmeside