Ny bevilling styrker forskning i muskelsvind

Lektor Yonglun Luo fra Aarhus Universitet får 2,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at undersøge, om celler med muskelsvind kan kureres ved hjælp af gen- og stamcelleteknologi. Forskningen gavner særligt patienter med en sjælden muskelsvindsygdom.

Yonglun Luo står i spidsen for et forskningsprojekt, der har potentiale til at forbedre behandling af patienter med den sjældne muskelsvindsygdom Duchennes muskeldystrofi. Foto: Simon Byrial Fischel
Yonglun Luo står i spidsen for et forskningsprojekt, der har potentiale til at forbedre behandling af patienter med den sjældne muskelsvindsygdom Duchennes muskeldystrofi. Foto: Simon Byrial Fischel

Én ud af 5.000 drenge på verdensplan lider af den sjældne muskelsvindsygdom Duchennes muskeldystrofi (DMD). Sygdommen viser sig allerede i 2-års alderen, hvor børnene oplever nedsat kraft i hofter og ben. Senere vil lunger og hjerte også blive svækket.

Behandlingsmulighederne er få for patienter med DMD, men det vil lektor Yonglun Luo fra Institut for Biomedicin ændre på. Med 2,7 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden vil han udvikle en behandling med genredigering og stamceller, som helbreder DMD.

Forskningsprojektet kaldet EXOCURE går ud på at korrigere hudceller, så de producerer muskel-stamceller i stedet for at mutere celler med muskelsvind, ved hjælp af den såkaldte CRISPR-genteknologi. Lykkes det, vil behandlingen kunne genoprette muskelfunktioner hos DMD-patienter og dermed helbrede dem. Yonglun Luo forventer, at den nye gen- og celleterapi også kan gavne andre typer af degenerative sygdomme som diabetes eller sygdom med ufrivillige muskelsammentrækninger.

Kontakt

Lektor og ph.d. Yonglun Luo
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og
Steno Diabetes Center Aarhus
Mobil: 22 41 19 44
Mail: alun@biomed.au.dk

Oops, an error occurred! Code: 2024103111075322a1a584