Referat af SU-møde 14. marts 2016

Til stede: Tomas G. Jensen, Bettina W. Grumsen, Anne Marie Bundsgaard, Morten Schallburg Nielsen, Bertha P. Beck Mortensen, Ole Bækgaard Nielsen, Claus Bülow Knudsen, Anne Flensborg, Helle Christiansen, Esben Boel, Per Höllsberg, Thomas Corydon, Steffen Junker, Peter Holm-Nielsen, Christian F. P. Scholz.
Øvrige deltagere: Dagmar Kjær, HR ; Anni Mandrup Høeg (ref.).

DAGSORDEN:

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Konstituering af nyt LSU, herunder drøftelse af om ny samarbejdsaftale skal foranledige ændringer i LSUs forretningsorden, orientering om kursus for nyvalgte LSU-medlemmer mv.
  3. Orientering om instituttets økonomi og drift v/institutlederen
  4. Drøftelse af medinddragelse af medarbejdere i forestående  besparelser (den økonomiske ramme reduceres 2017-2019 i et omfang der forventes at nødvendiggøre besparelser)
  5. Udpegning af 2 personer til arbejdsgruppe vedr. psykisk APV
    Arbejdsgruppen kommer til at består af Thomas G. Jensen og 2 udpeget af LSU og 2 udpeget af AMO. HR Partner Dagmar Kjær vil fungere som sekretær for arbejdsgruppen.
  6. Status på arbejde i LSU arbejdsgruppe vedr. kompetenceudvikling
  7. Orientering fra HSU og FSU
  8. Eventuelt

Ad 1
Godkendt

Ad 2
Den nye aftale blev taget til efterretning. Det blev i øvrigt bemærket at §9 stk. 2 indebærer at der skal udarbejdes et årshjul for samarbejdsudvalget arbejde, der skal afstemmes med årshjul for FSU og HSU. Formandskabet vil udarbejde udkast.

Ad 3
Thomas G. Jensen redegjorde for, at instituttet – jf. det udsendte bilag - i 2015 har opnået et overskud på 4 mio. Set i forhold til et resultatkrav på 5 mio må resultatet betragtes som godt. Det betyder at spareplanen fra 2014 er blevet realiseret og der bl.a. er reduceret på lønudgifterne og på drift. Samtidigt er der brugt flere eksterne midler og kommet flere overhead-indtægter til instituttet. Prognosen er at instituttet – på trods af ny besparelser i form af omprioriteringsbidrag – også i 2016 har en økonomi, der ser ud til at hænge sammen.

Herefter fulgte en drøftelse af 2015-resultatet. Det blev bemærket, at mens instituttet har reduceret i løn- og driftsudgifter så er bidragene til Front- og Back office øget. Dette er problematisk.

Dette affødte en drøftelse af, hvorvidt der reelt har været en så markant stigning i bidragene eller om forklaringen er justeringer i økonomimodellen (hvor der parallelt er justeret på både indtægts- og udgiftsside). Thomas G. Jensen fortalte at fra 2014 til 2015 er der sket en omlægning i økonomien som går på at både indtægter og udgifter til PhD uddannelse er overført til instituttet, og dette bevirker at både front-og backoffice udgifter er stedet, men samtidig er instituttets indtægter til basisforskning også steget. Der blev udtrykt utilfredshed med, at der ikke forelægger tal for udviklingen i administrationen.

I 2017-2019 er der udfordringer, der også er beskrevet sidst i årsregnskabet:

Flytteudgifter: Instituttet skal afholde flytteudgifter, der for flere år siden blev anslået til 69 mio. kr. Beløbet er meget usikkert og der arbejdes på et egentligt estimat. Det er først for nylig, at udgiftsposten er blevet lagt ud til instituttet. Tidligere har vi alene drøftet, hvordan udgiften til dobbelt husleje, mens der pågår renoveringer, skulle betales. Denne udgift betales af strategiske midler.

Omprioriteringsbidrag: Instituttets indtægter på færdiggørelsesbonus beskæres i årene 2016-2019, som følge af omprioriteringsbidraget fra finansloven. I 2016 bevirker dette en reduktion af indtægten med 3,8 mio. og derfra stiger beløbet årligt frem til 2019, hvor det udgør ca. 12 mio. De andre institutter på fakultetet rammes relativt i noget mindre omfang af denne besparelse, men de rammes til gengæld hårdere af studietidsbøder.

Resultatkrav: Instituttet skal generere et stigende overskud frem mod 2019. Fra 2015 til 2019 drejer det sig om en stigning på ca. 6 mio. De andre institutter på fakultetet er stillet overfor lignende krav idet resultatkravet er beregnet ud fra omsætning.

Ad 4
Thomas G. Jensen anmodede om LSU input dels i forhold til at der planlægges udsendt en information til alle medarbejdere om situationen, dels i forhold til inddragelsen evt. kan ske med forslag til at forbedre den økonomiske balance. Andre steder er bl.a. oprettet hjemmesider, hvor der kan stilles spareforslag.

Det gav anledning til følgende spørgsmål og kommentarer:

  • Hvornår kommer der afklaring – i år?

Thomas G. Jensen svarede bekræftende herpå

  • Medarbejderne bør involveres hurtigst muligt – det vil give medejerskab og optimering bør være en løbende proces fremfor kun at ske i krisetider
  • Ansvaret ligger hos ledelsen
  • Medarbejderne bør være med til at træffe beslutning om flytning skal gøres dyrt eller billigt – der må være forskellige til- og fravalg, der kan gøres?

Afslutningsvis, blev der fremsat flere konkrete spareforslag:

  • Kan der tjenes penge på inventar mv, der ikke benyttes mere?
  • Få fjernet dimensioneringen på Molekylær Medicin-uddannelsen og udvid optaget
  • Nye uddannelsestilbud f.eks. Summer schools
  • Der blev drøftet fordele og ulemper ved et eller flere fælleslagre
  • Ophør med eksklusivaftale med CWT
  • Øget brugerbetaling f.eks. ved brug af frysere (vil regulere adfærd)

Der blev afslutningsvis efterlyst liste over hvilke varer, der betales af instituttet.

Ad 5
LSU udpegede Anne Marie Bundsgaard og Anne Flensborg. Arbejdsgruppen kommer i øvrigt til at består af Thomas G. Jensen og 2 medlemmer udpeget af AMO. HR Partner Dagmar Kjær vil fungere som sekretær for arbejdsgruppen.

Det blev påpeget at gruppen bør forholde sig til udviklingen fra sidst, herunder om de iværksatte tiltag har virket.

Thomas G. Jensen informerede om, at han ønsker at foretage en supplerende undersøgelse af udvalgte emner i den psykiske APV, når deadline for at medvirke i den ordinære psykiske APV er udløbet. Det bliver også en anonym spørgeskemaundersøgelse og formålet med undersøgelsen er dels, at udvide grundlaget for at gøre indsatser for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på instituttet, dels at udgøre et grundlag for en opgave han skal aflevere på et lederkursus han følger. LSU var positiv overfor planen.

Ad 6
Arbejdsgruppen går videre med andre faggrupper (dyrepassere, sekretærer mv) på møde i denne uge. Samtidigt arbejdes der med etablering af proteinkursus for forskningslaboranter/-bioanalytikere.

Det blev drøftet, at der fortsat er ønske om kompetencekatalog for forskningslaboranter/-bioanalytikere. Der blev fremsat det forslag, at kompetencerne registreres i PURE.

Steffen Junker foreslog, at VIP får ret til sabbatår hver 5. år med fuld løn med henblik på faglig udvikling.

Medarbejdere skal gøres opmærksomme på, at der fortsat er et (reduceret) kursuskatalog på AU: http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/kompetenceudvikling/kurser/

Der blev udtrykt ønske om afholdes af fælles kursus for instituttet ang. autoklavering, idet der ikke er fælles fodslag om hvordan autoklavering skal foregå.

Ad 7
HSU har bl.a. drøftet kompetenceudvikling, men det forslag, der blev forelagt, blev sendt retur til videre bearbejdelse.

FSU har bl.a. drøftet økonomi og også kompetenceudvikling.

Ad 8