Thomas G. Jensen, Bettina W. Grumsen, Morten Schallburg Nielsen, Thomas Juhl Corydon, Anne Marie Bundsgaard, Per Höllberg, Claus Bülow Knudsen, Anne Flensborg, Zitta Glattrup Nygaard, Helle Christiansen, Helle Damkier, Steffen Junker, Peter Holm-Nielsen, Anni Mandrup Høeg (ref.).
Fraværende: Ole Bækgaard Nielsen, Bertha P. Beck Mortensen.
DAGSORDEN
Ad 1
Dorden godkendt.
Ad 2
Thomas G. Jensen indledte mødet med at opridse de centrale dele af det dokument om lønforhandlingskriterier, som er udsendt til LSU af FSU.
Kriterierne afspejler ønsket om at understøtte universitetets strategi i de forestående forhandlinger om udmøntningen af ny løn-midlerne. LSU har muligheden for at konkretisere kriterierne.
LSU bemærkede følgende til det udsendte:
LSU besluttede at hver enkelt TR f.eks. i forbindelse med en reminder om ansøgningsfristen kunne opfordre deres medlemmer til at søge efter tidligere praksis. Dvs. ud fra hvilke kvalifikation, funktioner mv, de syntes skulle honoreres, uden at skelne alt for meget til de overordnede kriterier.
Dette begrundet i at TAP vil have svært ved at se sig selv i kriterierne uden bearbejdelse/konkretisering og at der desuden har været meget lidt tid til at formidle kriterierne, hvorfor de for de fleste nok er ubekendte. Derfor risikerer vi, at nogen ikke oplever, at de har en reel mulighed for at søge.
LSU ønsker videreformidlet til FSU/HSU og HR ang. processen:
Det blev det aftalt, at der i LSU efter afslutningen af forhandlingerne, skal evalueres på processen. Det forventes, at erfaringerne vil kunne medvirke til at konkretisere kriterierne.
Det blev også drøftet, hvordan forhandlingsresultaterne skal formidles. Thomas G. Jensen gav udtryk for, at han generelt ønsker en høj grad af åbenhed, men han havde endnu ikke besluttet hvordan resultaterne af lokallønsforhandlingerne bliver formidlet.
Afslutningsvis efterspurgte Steffen Juncker en central buffer på fakultetet for at undgå at institutternes forskellige økonomi giver en ujævn lønudvikling.
Ad 3
Thomas G. Jensen præsenterede sit forslag med disse bemærkninger: Der er tale om foreløbige planer, som kan ændre sig helt frem til byggeriet er færdigt i 2016. Dog således at enkelte aktiviteter skal besluttes indenfor relativt kort tid f.eks placering af klasse 2 og 3 laboratorier og EM. Forslaget er relativt konservativt, dvs. det indebærer ikke kæmpe omvæltninger, men der er taget adskillige faglige hensyn.
Forslaget:
Bartholin: De fleste bliver, men lokaliseringen af farmakologi er endnu ikke besluttet. Der indrettes formodentligt følgende faciliteter: Klasse 3 og FACS-core-facilitet.
Anatomi-bygning: Faciliteterne kommer til at omfatte EM og udvidet dissektionscenter (flere efter- og videreuddannelsesaktiviteter).
Den nye bygning: Hovedparten af grupperne kommer til at komme fra biokemi og fysiologi. Bygningen skal rumme neuro-initiativer, de fleste MEMBRANES grupper, hjerte-karsygdomme og muskel aktiviteter. Måske farmakologi, måske neuro-genetik, måske cryo-EM.
Forslaget er baseret på faglige hensyn dvs sammenhænge indenfor forskning, men også uddannelse, samt nogle begrænsende faktorer: Neurofysiologi kan f.eks. dårligt placeres i Bartholin pga. vibrationer.
Der tilstræbes i nybyggeri og renoveringer en ensartet høj standard og stor fleksibilitet i forhold til indretning og dermed anvendelse. Det skulle give mulighed for fleksibilitet i fordeling af forskningsgrupper nu og fremadrettet.
Herefter var der spørgsmål til konkrete forhold, og der var en længere drøftelse af behovet for fleksibilitet. Det blev udfordret, hvor fleksibelt byggeriet egentligt behøver være? For mange rokader kan skade produktivitet og være uforholdsmæssigt dyrt. Enighed om, at det er væsentligt at finde frem til en fornuftig balance mellem fleksibilitet og ekstraudgift herved.
Thomas G. Jensen orienterede om, at der er en god dialog med arkitekter og andre parter på byggemøderne. Det er tydeligt, at arkitekterne har erfaring med laboratoriebyggeri.
LSU efterspurgte orientering om sammensætningen af byggegrupperne. Dette udsendes i nyhedsbrev i uge 38.
Der blev spurgt ind til hvor studenterne er tænkt ind i planerne set i lyset af de problemer deres øgede antal volder i forhold til parkering og belastning af f.eks. studiefløjen på anatomi, hvor ombygninger tilmed reducerer pladsen. Svaret er at det er de i begrænset/intet omfang, idet studiefaciliteter slet ikke er del af den bygningsmasse som indgår i byggeplanerne. Hvis der ses bort fra, at øvelseslaboratorierne i Bartholin udvides og andre nedlægges.
LSU drøftede det uafklarede spørgsmål ang. hvorvidt renovering af Bartholin kan udskydes indtil nybyggeriet er færdigt, således at Bartholin kan rømmes helt under renoveringen. LSU opfordrede til, at der findes en sådan løsning, da det er urealistisk at der kan arbejdes i Bartholin, samtidigt med den omfattende renovering.
Thomas G. Jensen orienterede herom, at såfremt der findes denne løsning, så må nogle medarbejdere forberede sig på to flytninger. Det vil blive vigtigere at få den optimale fordeling af aktiviteterne til sidst end at prøve at undgå en anden flytning.
Konklusionen på drøftelsen blev, at ledelsen herefter arbejder videre med spørgsmålet om fordeling af forskningsgrupperne og foretager de fornødne udmøntninger, herunder ændringer, af den fremlagte overordnede plan i takt med at byggeprocessen måtte kræve det. LSU orienteres på de ordinære møder under punktet angående drift.