Tag ikke personligt IT-udstyr med til højrisikolande

Hvis du rejser til et af de såkaldte højrisikolande i forbindelse med forskning, undervisning eller uddannelse, må du ikke længere medbringe din personlige computer og mobiltelefon. I stedet kan du låne et af fakultetets nye rejsekits, som sikrer begrænset adgang til software og data i tilfælde af brud på datasikkerheden.

Rejsekit
Hvis du rejser til højrisikolande som Rusland, Nordkorea, Iran og Kina, skal du efterlade dit personlige IT-udstyr hjemme og låne et af fakultetets rejsekits. Foto: Adobe Firefly

Universitetets informationssikkerhedsudvalg opfordrer på det kraftigste til at efterlade personligt IT-udstyr derhjemme, hvis du rejser til højrisikolande lande, herunder Rusland, Nordkorea, Iran og Kina.

Derfor stiller Health nu ti rejsekits til rådighed for medarbejdere, der har arbejdsmæssige ophold i de pågældende lande. Hvert rejsekit består af en bærbar computer og en mobiltelefon, begge med begrænset adgang til software og data.

Har du brug for at låne et af de ti rejsekits, kan du kontakte Health IT via mail: health.it@au.dk eller på tlf.: 87 15 09 22.

Da rejsekittet skal klargøres, inden det kan udleveres, er det vigtigt, at du kontakter Health IT i god tid inden afrejse, og du skal også afsætte tid ifm. udlevering af udstyret.

Kontakt
IT-supportchef og formand for fakultetets informationssikkerhedsudvalg (FISU) Mads Rasmussen
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Health IT
Mobil: 30 92 23 71
Mail: mads.rasmussen@au.dk