Kursus: Vil du lære at begå dig på LinkedIn?
Er du, eller vil du gerne være, aktiv på LinkedIn? Så har du nu muligheden for at tilegne dig nye færdigheder på platformen, som kan hjælpe dig med at udbygge dit netværk og skabe opmærksomhed om dit arbejde.
Health Kommunikation inviterer alle interesserede medarbejdere på fakultetet til et gratis kursus om LinkedIn tirsdag den 20. juni 2023 fra kl. 9-12.
På kurset lærer du:
- hvad en god LinkedIn-profil indeholder
- hvordan du mest effektivt kommunikerer på LinkedIn
- hvilke indholdstyper, der fungerer bedst
- guidelines til god adfærd på sociale medier.
Hvad får du ud af at deltage?
Kurset klæder dig på til at blive (mere) aktiv på LinkedIn. Det hjælper dig til at:
- finde og tilføje interessante kontakter til dit netværk
- tiltrække opmærksomhed til dit arbejde og din arbejdsplads fra peers, fonde,
(potentielle) samarbejdspartnere og dit netværk generelt - synliggøre din viden og deltage i debatter inden for dit felt eller dit arbejdsområde
- blive en del af et uformelt LinkedIn-netværk med kolleger fra hele fakultetet.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du på forhånd har oprettet en profil på LinkedIn, og at du vil deltage aktivt på kurset, hvor du bl.a. kommer til at lave konkrete opslag sammen med dine kolleger.
Tilstedeværelse på LinkedIn er et af fakultetets satsningsområder, men din LinkedIn-profil er helt din egen, og vi blander os ikke i, hvad eller hvor ofte, du poster. Du skal først og fremmest deltage i kurset og være aktiv på LinkedIn for din egen skyld.
Sådan tilmelder du dig
Tilmeld dig kurset via Healths medarbejderhjemmeside senest mandag den 12. juni 2023.
Kurset afholdes på dansk i et mødelokale på campus og er åbent for alle ansatte på Health (VIP og TAP). Der er plads til 25 deltagere, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.
Kontakt
Kommunikationspartner Sabina Bjerre Hansen
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Health Kommunikation
Mobil: 30 12 37 32
Mail: sbh@au.dk