Kunstig intelligens er et skarpt tveægget sværd for universiteterne

På mødet i Akademisk Råd d. 25/2 2026 havde vi en livlig debat om de akutte og fremtidige konsekvenser, kunstig intelligens har og vil have for universiteterne.

Kunstig intelligens fik Nobelprisen i kemi i 2024 

Det er uomtvisteligt, at kunstig intelligens har et gigantisk potentiale for at gøre gavn – også på sundhedsområdet. Det fremmeste eksempel må være AlphaFold fra Google DeepMind, der kan prædiktere proteiners tredimensionelle struktur ud fra aminosyresekvensen med en ekstremt høj præcision. Det resulterede i en fortjent Nobelpris i kemi i 2024 og vil, blandt andet, lette udvikling af lægemidler markant.

De fleste vil kende kunstig intelligens fra de værktøjer, der kan generere tekst, lyd og billeder. Det hyppigst anvendte værktøj er ChatGPT fra virksomheden OpenAI, der angiveligt har over 800 millioner brugere hver uge. Nogle af dem er studerende ved AU og det giver både muligheder og problemer. En af de tidlige udfordringer omhandler udprøvning.

Giver skriftlige opgaver mening længere?

Ifølge en ny kronik af Maja Horst og Niels O. Lehmann, hhv. dekan og prodekan fra ARTS, er svaret på dette spørgsmål et relativt klart ”nej”. I kronikken med titlen ”Skriftlige opgaver beviser ikke længere noget som helst” argumenterer de for, at denne opgave- og eksamensform, med et trylleslag fra generativ kunstig intelligens, er blevet obsolet. Jeg er tilbøjelig til at give dem fuldstændig ret og tror i øvrigt, at vi kan sige det samme om ph.d.-afhandlingen. En oplagt konsekvens er, at mundtlig eksamen fremover bør være reglen snarere end undtagelsen. 

Maja Horst og Niels O. Lehmann påpeger i kronikken, at den akutte udfordring med eksamen blot er en forpost for en AI-drevet omkalfatring af hele universitetets virke og af samfundet som helhed. Det er rigtigt. Eftersom vi hverken kan eller skal proppe ånden tilbage i flasken, må vi sikre, at vi uddanner kandidater, der er fortrolige med teknologien og kan anvende den til gavn for samfundet. Det vil kræve store ændringer af vores undervisning og den forskning, der ligger til grund for den – og det haster. Som Maja Horst og Niels O. Lehmann udtrykker det i kronikken: ”Vi må gøre det hele på én gang. Og vi må gøre det nu.”