”Kun via samarbejde kan forskningen nå nye højder”

Klinisk lærestolsprofessor Henning Grønbæk og hans kolleger på AUH’s Afdeling for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme (LMT) er ifølge viceinstitutleder Ellen Margrethe Hauge fra Institut for Klinisk Medicin særligt stærke på at skabe samarbejde på forskningsområdet –  både i Danmark og i udlandet. Derfor har vi inviteret dem begge til en snak om at opbygge og vedligeholde faglige netværk og om, hvad netværkene og de mange samarbejder betyder for forskningen.

”Samarbejde er alfa og omega, hvis vi for alvor skal udvikle forskningen på Health og AUH. Så kort kan det nok i virkeligheden siges,” erklærer Henning Grønbæk.

”Det gælder også, eller måske især, udvidet samarbejde mellem de to organisationer, hvor det fx vil kunne gøre en stor forskel, hvis vi klinikere i højere grad dyrker samarbejdet med kollegerne på de andre institutter på Health. Det vil kunne løfte forskningen fremover,” siger han og tilføjer, at afdelingen har arbejdet strategisk med forskning og forskningsledelse og dermed også med samarbejde så længe, han kan huske.

”Men arbejdet er blevet mere formaliseret de seneste ti år, blandt andet med faste forskningsmøder og seminarer, hvor vi tager forskellige temaer op. Det kan være alt fra nye videnskabelige metoder til ekstern finansiering, internationalisering eller samarbejde. Derudover er alle vores speciallæger samtidig kliniske lektorer, og de forventes at deltage i forskning og vejledning og bidrage med mindst to forfatterskaber årligt. Og imponerende nok, så lever de op det,” fortæller Henning Grønbæk.

Udlandsophold er en investering i fremtidige samarbejdsmuligheder

Henning Grønbæk fortæller også, hvordan arbejdet med tydelige karriereveje og udlandsophold er helt afgørende for afdelingens succes med at etablere tværfaglige samarbejder både nationalt og internationalt.

”Mange af vores yngre forskere er eller har været på udlandsophold. Det er vigtigt for de ph.d.-studerende med det miljøskifte, der ligger i at komme til udlandet. Det modner dem helt vildt, både fagligt og personligt, og de får etableret vigtige internationale kontakter. Så vi lægger os i selen for at få flest muligt afsted. Det gælder i øvrigt også postdocs. Vi trækker på de etablerede forskeres netværk og relationer, og kun derfor lader det sig gøre at få så mange ud,” fortæller Henning Grønbæk.

Ellen Margrethe Hauge nikker.

”Forskningsmiljøerne står meget forskellige steder på det her område, så vi skal trække på dem, der er stærke og kan inspirere andre. De stærke miljøer skal nok tage fat. Så vi skal se på, hvordan vi får de miljøer, der trænger til inspiration, i gang,” siger hun og uddyber:

”Nogle forskningsmiljøer har for eksempel ikke ph.d.’er på udlandsophold og heller ikke internationale vejledere tilknyttet ph.d.’erne. Her håber jeg, at Henning Grønbæks tilgang og erfaring kan inspirere andre, for vi ved, at tidlig internationalisering præger resten af forskerkarrieren. For nogle er det en selvfølge at arbejde internationalt, for andre er det et svært første skridt.”

Ifølge Ellen Margrethe Hauge, som har tæt kontakt til forskningsmiljøerne via bl.a. regelmæssige forskningsdialogmøder, er det vigtigt, at unge forskere tidligt i deres karrierer starter med at etablere sig ved samarbejder internt, eller meget gerne på tværs af de to organisationer og på tværs af klinisk og basal forskning, og så først derefter søger ud.

”For mig at se handler det rigtig meget om at opbygge den interne styrke, så vi kan få de eksterne relationer. Det må og skal ske i den rækkefølge. Men når man så har en vis volumen og er attraktiv som samarbejdspartner, bliver man jo rigtig stærk,” siger hun.

Honorary Skou-programmet styrker muligheden for at arbejde internationalt

Henning Grønbæk nævner også muligheden for at tilknytte de såkaldte Honorary Skou Professors som et eksempel på, hvordan forskerne lettere udvider eller styrker samarbejdet med udenlandske forskere fra anerkendte forskningsinstitutioner.

”Vi er ret begejstrede for Honorary Skou-programmet. Det er en rigtig god måde at tiltrække internationale hot shots på, og ordningen har betydet, at vi nu har fire gode internationale kolleger adjungeret hos os. Ordningen knytter os tættere sammen med vores internationale kolleger end et traditionelt og mere uformelt samarbejde. Det er en kæmpe gave til en forskningsgruppe,” siger han, før han nævner et lille ’aber dabei’.

”Det eneste lille minus ved Honorary Skou-programmet er, at det bidrag, som fakultetet sender med udpegningen, ikke dækker de faktiske udgifter. Der kunne jeg godt tænke mig, at man måske differentierede støtten i stedet for at tildele alle det samme symbolske beløb. Det er jo væsentligt dyrere at flyve folk ind fra Sydney end fra London,” siger han.

Som ordningen fungerer nu, er Henning Grønbæk derfor nødt til at bede de forskere, som gerne vil være champions for Honorary Skou Professors, om selv at finde supplerende midler. Han frygter, at det holder nogle tilbage, som ellers gerne vil dele ud af deres netværk til fordel for afdelingen – og for fakultetet.

Samarbejde er vejen frem

Henning Grønbæk deler en lille anekdote om netop samarbejde, som han altid har i baghovedet, før Ellen Margrethe Hauge runder samtalen af.

”Da jeg besøgte vores Honorary Skou Professor Jacob George i Sydney, talte vi blandt andet om, hvordan vi skulle arrangere os i forhold til publikationer, altså hvem der skulle stå som første- og sidsteforfatter og så videre. ’I believe in collaborations’, sagde Jacob bare helt uden tøven. Og han er altså en stor kanon. Samarbejde ér bare vejen frem, hvis vi vil løfte forskningen.”

”Det er vigtigt for mig, at den fælles forskningsstrategi gør de svageste stærkere og de stærke endnu stærkere. Og det uanset om vi taler samarbejde, diversitet eller et af de andre temaer. Strategien skal binde AUH og Health tættere sammen forskningsmæssigt, og implementeringen er allerede godt i gang,” siger Ellen Margrethe Hauge.

”Det arbejde, der er i gang i implementeringsgrupperne lige nu, viser, at strategien ikke bare bliver et skuffedokument. Der bliver arbejdet engageret og konkret med de forskellige elementer af strategien på en måde, så vi alle kan få øje på den i vores hverdag. Forskningsstrategien er et ambitiøst fælles projekt, som jeg tror på kommer til at gøre en forskel,” konstaterer hun.

Styregruppen bag den fælles forskningsstrategi forventer at sende en informationspakke med inspiration til det lokale strategiarbejde til alle AUH-afdelinger og forskningsgrupper på Health i løbet af januar 2024.

Kontakt

Viceinstitutleder for forskning Ellen Margrethe Hauge
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: 24 78 60 25
Mail: ellen.hauge@clin.au.dk

Klinisk lærestolsprofessor Henning Grønbæk
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Mobil: 21 67 92 81
Mail: henning.gronbaek@clin.au.dk