”Jeg føler, jeg har været en del af noget historisk”

”På en måde føler jeg, at jeg har været en del af noget historisk, og det vil jeg sikkert tænke tilbage på om mange år.”

Sådan lyder det i dag fra Nina Breinholt Stærke, der indtil for præcis to år siden havde rigelig tid til at passe sit ph.d.-studie ved siden af sin stilling som læge i den kliniske forskningsenhed på Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Den 11. marts 2020 blev dog skelsættende for både Nina Breinholt Stærke og de fleste andre danskere. Statsminister Mette Frederiksen (S) havde på denne dato indkaldt til et pressemøde – cirka to uger efter, at det første tilfælde af coronasmitte var registreret i Danmark.

”Det, jeg vil sige her i aften, vil få konsekvenser for alle danskere,” indledte statsministeren pressemødet, inden hun annoncerede, at store dele af samfundet skulle lukkes ned på grund af faren for smittespredning.

Nina Breinholt Stærke var på det tidspunkt cirka halvvejs med et ph.d.-studie om tuberkulose blandt socialt udsatte, der blandt andet indebar besøg på væresteder. Hun indstillede sig efter statsministerens pressemøde på at sætte alt på pause.

Hun tog derfor kontakt til professor og ledende overlæge på afdelingen for Infektionssygdomme, Lars Østergaard med forventning om at blive hjemsendt.

”Jeg havde forestillet mig at jeg ville blive indkaldt som læge i beredskabet, men Lars understregede, at forskningen i høj grad var samfundskritisk arbejde, og at han selvfølgelig forventede, at vi i forskningsenheden mødte op,” fortæller Nina Breinholt Stærke.

Som daglig leder af den kliniske forskningsenhed havde hun ansvaret for at koordinere og planlægge kliniske forskningsstudier på afdelingen for infektionssygdomme på AUH.

Og kort tid efter statsministerens pressemøde ændrede hverdagen sig markant.

”Der gik ikke mere end et par dage, før de første Covid-19-behandlingsstudier begyndte at rulle ind, og det blev hurtigt meget intenst især i foråret og vinteren 2020, hvor vi deltog i ekstremt mange studier med læger og virksomheder i både Danmark og udlandet.”

Ny virus var ny brik til virusforskning

Søren Riis Paludan, der er professor på Institut for Biomedicin, havde forsket i, hvordan immunsystemet reagerer på virusinfektioner i omkring 20 år, da Covid-19-udbruddet ramte Danmark i foråret 2020.

Det krævede derfor ikke den store omstilling, da han sammen med en gruppe forskere på institut på Biomedicin var blandt de første, der begyndte at studere det nye virus herhjemme.

”Covid-19-virusset passede fint til vores forskning, fordi vi i forvejen arbejdede med at forstå immunologiske aktiviteter, der nogle gange beskytter os mod virus, og nogle gange bidrager til at gøre os syge. Så vi sad egentlig og legede med de legoklodser, som er på spil i Covid-19, men der kom en ny brik på bordet,” fortæller Søren Riis Paludan, der blandt andet har været med til at udvikle og teste en vaccine mod Covid-19.

For hans forskerhold bestod den største udfordring i starten i få indsamlet prøver af det nye virus, der skulle hentes hjem til laboratoriet fra lande som Kina, Sydafrika og Brasilien.

Under en stor nedlukning viste det sig hurtigt både besværligt og bekosteligt. En transport af et lille reagensrør på størrelse med en lillefinger kunne således løbe op i 50.000 kroner, fortæller han.

Massiv interesse fra medierne

En anden tidskrævende udfordring for Søren Riis Paludan var mediernes pludseligt massive behov for at få kommentarer fra en ”coronaekspert” til seneste udvikling af pandemien. Han oplevede i perioder at få omkring 40 opkald om dagen fra journalister.

”I starten sagde jeg ja meget, nok også for meget, men jeg synes, at man har en forpligtelse til at stå til rådighed, når viden på ens ekspertområde er akut efterspurgt, som det må siges at være tilfældet i starten af en pandemi. Jeg syntes også, at folkeoplysningsdelen var spændende, specielt i starten. Men samtidig følte jeg også, at jeg blev presset til at udtale mig om ting, der lå i udkanten af min ekspertise, og nogle gange, specielt i forbindelse med minksagen, oplevede jeg, at det jeg sagde, blev brugt i en politisk dagsorden,” fortæller Søren Riis Paludan.

Fra lange processer til hurtige tilladelser

For Nina Breinholt Stærke ændrede det, der tidligere var en bibeskæftigelse til at være et altopslugende arbejde, da hun pludselig skulle stå for at planlægge studier, sætte sig ind i protokoller og rekruttere patienter til adskillige Covid-19-studier.

 ”Det var en voldsom eskalering i forhold til før, hvor vi kørte nogle få studier ad gangen. Pludselig ændrede arbejdet sig fra at være to dage om ugen til at være langt mere end fuldtidsarbejde kun med fokus på Covid-19,” fortæller Nina Breinholt Stærke.

I perioder med høje smittetal har arbejdet på afdelingen for infektionssygdomme optaget al hendes tid. Og selv om det det har været hårdt og udmattende, har det også været befriende at opleve, hvordan alle sejl blev sat i kampen mod den globale sundhedskrise.

”Jeg var vant til lange processer og ventetider på bevillinger og tilladelser, og pludselig gik der kun en måned fra, at man sendte en ansøgning til bevilling og tilladelser var på plads, og så gik man bare i gang. Selvfølgelig har jeg også været træt af Covid-19 nogle gange, men det har også været utrolig spændende at være med til at lave forskning om noget, som alle interesserer sig for og ikke kun en lille faggruppe,” siger Nina Breinholt Stærke.

Forskningens bidrag er blevet åbenlys for alle

For Søren Riis Paludan har den store medieinteresse for forskningen aldrig været en motiverende faktor. Tværtimod trives han bedst uden stor opmærksomhed fra mediernes på hans igangværende forskning.

”Jeg er fagnørd, jeg synes forskning er mest spændende, når jeg virkelig får lov at dykke ned i detaljen. Det kræver fordybelse og tid, og jeg synes ikke, det er særlig sjovt eller givende, når nationale dagblade ringe og spørger til resultater, man lige har lavet og vil skrive nyhedshistorier om dem. Det er ude af proportioner, og fremmer heller ikke den langsigtede tiltro til videnskab,” siger han.

Søren Riis Paludan håber dog, at den store interesse for et forskningsfelt, der normalt får lov at leve et stille liv uden mediernes opmærksomhed, har betydet, at flere danskere har fået øjnene op for, hvordan forskningen kommer samfundet til gavn.

”Det er blevet helt åbenlyst, for i hvert fald størstedelen af befolkningen, som er tænkende mennesker, at videnskab er en forudsætning for den levevis, vi har i den vestlige verden. Uden f.eks. antibiotika og vacciner ville vi på lange stræk leve som i 1800-tallet, og det er en bevidsthed, som jeg tror, langt flere danskere har i dag end før pandemien. Om det så også kommer til at betyde, at der fremover bliver investeret mere i forskningen, det kan man kun gisne om. Nu er opfordringen givet videre.”

Fortsætter i samme spor

Selv om smittetallene i dag – to år efter den første nedlukning – er faldende, og alle restriktioner er ophævet, så forventer Nina Breinholt Stærke også fremover at skulle arbejde med udvikling af vacciner og behandling mod Covid-19.

Hun ser i dag tilbage på to skelsættende år.

”Om 20 år kommer jeg sikkert til at sidde og fortælle om den gang, jeg var med til at studere Covid-19, lige som overlægerne på afdelingen i dag fortæller om, hvordan de var med under HIV-epidemien for 30 år siden,” siger Nina Breinholt Stærke, der om kort tid færdiggør sin ph.d.-afhandling om tuberkulose blandt socialt udsatte.

Top 6

Flere forskere fra Health har optrådt flittigt i medierne under coronapandemien. Her følger listen over de 6 mest citerede det seneste år.

Kontakt

Professor Søren Riis Paludan
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
srp@biomed.au.dk
M: 28 99 20 66

Ph.d.-studerende Nina Breinholt Stærke
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
ninabreinholt@clin.au.dk
M: 23 64 79 84