Indsættelsesdag: Health har nu 18 nye Honorary Skou-professorer

18 nyslåede Honorary Skou-professorer fra hele verden fik en varm velkomst af deres champions og blev formelt indsat som æresprofessorer af dekan Anne-Mette Hvas ved en indsættelsesceremoni i Merete Barker-auditoriet. Se billederne her.

Honorary Skou Professors and Champions
14 af de 18 nye Honoray Skou-professorer havde fundet vej til indsættelsesdagen i Søauditorierne, og det samme havde 10 af de genudpegede Skou-professorer fra 2019. Her er de sammen med deres champions og dele af fakultetsledelsen. Foto: Lars Kruse

Om Honorary Skou-professorerne

  • Formålet med Honorary Skou-indsatsen er at bringe nye perspektiver til undervisningen, styrke relationerne til ledende forskningsenheder i udlandet og etablere fælles forskningsprojekter og fondsansøgninger.
  • De særlige adjungerede professorer, som får titlen Honorary Skou-professorer, kommer alle fra top 100-universiteter rundt om i verden og er anerkendte kapaciteter inden for hver deres område.
  • Hver Honorary Skou-professor har en såkaldt ’champion’ tilknyttet – en fagligt beslægtet kollega fra et af institutterne. Den tilknyttede champion skal være vært for Skou-professoren og sikre, at den internationale kollega indlemmes i fagmiljøerne, og at samarbejdet hjælpes i gang.
  • I 2019 udnævnte Health 47 Honorary Skou-professorer. De 18 nyudnævnte Skou-professorer slutter sig nu til den oprindelige gruppe. Se den fulde liste af Skou-professorer på fakultetets hjemmeside: https://health.au.dk/forskning/honorary-skou-professorer
  • Siden 2019 har de internationale Skou-professorer bl.a. undervist på ph.d.-kurser, bidraget til fælles forskningsprojekter, været medvejledere på ph.d.-projekter, afholdt journal clubs og været medansøgere til fondsmidler. Læs eller genlæs artiklen om evalueringen af de første tre år med Honorary Skou-professorerne.

Tirsdag d. 3. oktober 2023 blev et festligt startskud til styrket samarbejde på tværs af lande- og faggrænser. 18 internationale topforskere blev i foråret udpeget som særlige adjungerede professorer på Health, og 14 af dem havde fundet vej til Aarhus, hvor de ved en flot, men uhøjtidelig ceremoni formelt blev indsat som fakultetets Honorary Skou-professorer.

Institutterne og Skou-professorernes danske samarbejdspartnere, de såkaldte champions, var værter for første del af indsættelsesdagen, som bød på alt fra klinik- og lab-besøg til forelæsninger og rundvisninger.

Kl. 14.00 begyndte det fælles program i Merete Barker-auditoriet, hvor dekan Anne-Mette Hvas bød velkommen og ud over en kort introduktion til Aarhus Universitet og det sundhedsvidenskabelige fakultet også understregede, hvor vigtigt forskningssamarbejde og gensidig udveksling havde været for Nobelpristager Jens Christian Skou, som ærestitlen er opkaldt efter:

”Betydelige resultater opnås næsten altid gennem en fælles indsats, hvor mange forskere fra hele verden bidrager til en fælles opdagelse,” citerede Anne-Mette Hvas fra Jens Christian Skous erindringsbog og fastslog: ”Denne tanke er kernen i vores Honorary Skou-samarbejde.”

Herefter præsenterede fem af de nye Honorary Skou-professorer – én med tilknytning til hver af Healths fem institutter – på 10 minutter deres forskningsområde og demonstrerede både bredden og dybden i de forsknings- og undervisningssamarbejder, Honorary Skou-indsatsen lægger op til. Præsentationerne blev modereret af professor Cecilia Høst Ramlau-Hansen fra Institut for Folkesundhed og leder af Institut for Retsmedicin Christian Lindholst.

Bagefter blev der servet hapsere ved en reception i Søauditorierne, og dagen sluttede med middag på museet AROS for Skou-professorerne og deres champions.

Her er listen over Healths 18 nye Honorary Skou-professorer:

Institut for Odontologi og Oral Sundhed

  • Carlalberta Verna, University of Basel
    • Champion: Peter Stoustrup
  • Egija Zaura, Academic Centre for Dentistry Amsterdam
    • Champion: Irene Dige og Anne Birkeholm Jensen
  • Falk Schwendicke, Charité University Medicine Berlin
    • Champion: Jan Wolff
  • Hyun (Michel) Koo, University of Pennsylvania
    • Champion: Sebastian Schlafer

Institut for Folkesundhed

  • Ann Bonner, Griffith University
    • Champion: Jeanette Finderup
  • Håkan Westerblad, Karolinska Instituttet
    • Champion: Kristian Overgaard
  • Anna Peeters, Deakin University
    • Champion: Helle Terkildsen Maindal

Institut for Klinisk Medicin

  • Christian Otte, Charité University Medicine Berlin
    • Champion: Ole Köhler-Forsberg
  • Christoph U Correll, Charité University Medicine Berlin
    • Champion: Søren Dinesen Østergaard
  • David Burgner, The University of Melbourne
    • Champion: Lars Henning Pedersen
  • Ferdia Aidan Gallagher, Cambridge University
    • Champion: Christoffer Laustsen
  • Timothy L. Lash, Emory University
    • Champion: Deirdre Cronin-Fenton
  • Andrew Harkin, Trinity College Dublin
    • Champion: Cecilie Bay-Richter
  • Simon Lal, University of Manchester
    • Champion: Christian Lodberg Hvas

Institut for Retsmedicin

  • Dirk Trauner, University of Pennsylvania
    • Champion: Steffen Sinning

Institut for Biomedicin

Kontakt

International rådgiver Tanja Hansen
Aarhus Universitet, Administrationscenter Health – Fakultetssekretariatet
Mobil: 93508108
Mail: tanja.hansen@au.dk