Hvordan kan vi blive endnu bedre?

Hvis du er forsker på Health, kommer du sandsynligvis til at bidrage til den evaluering af forskningskvaliteten, som fakultetet skal gennemføre i løbet af de næste to år.

Det er efterhånden en udbredt praksis internationalt, at forskningsintensive institutioner gennemfører processer, der sætter forskningskvaliteten under intern og ekstern lup. Københavns Universitet har gjort det siden 2016 og gennemfører lige nu forskningsevaluering for anden gang.

På Health er forberedelserne i gang til en opgave, som kommer til at kræve et betydeligt antal arbejdstimer. Dekan Anne-Mette Hvas fortæller, at evalueringen primært skal give værdi på de enkelte institutter, hvor resultaterne vil blive inddraget i de lokale forskningsstrategier.

Herunder svarer Anne-Mette Hvas på spørgsmål om forskningsevalueringen på Health:

Hvorfor skal vi evaluere forskningskvaliteten?

”Evalueringen er et redskab, der giver ledelse og medarbejdere et overblik over, hvor udviklingsmulighederne ligger i forhold til vores forskning. Vi kommer især til at bruge evalueringen lokalt på institutterne til at sætte fokus på potentialerne i både nuværende og nye forskningsområder. Det er også vigtig viden i forhold til at forbedre rammerne for forskning på hele fakultetet.

Vi bliver i forvejen målt i den akademiske peer-review proces, af advisory boards og i strategiarbejdet. Hvad får vi her, som vi ikke allerede ved i forvejen?

”Her har vi mulighed for at vurdere forskningen og dens potentialer inden for en bredere og mere nuanceret ramme, end når vi udelukkende måler os på generiske og bibliometriske data, som fx forskernes H-index. Vi kan fokusere på aktiviteter, der rækker ud over de traditionelle kvantitative mål for forskningsaktivitet, som fx vores evne til at arbejde sammen på tværs af faglige discipliner og vores evne til at engagere os i – og sætte aftryk på – samfundet som helhed. En traditionel, kvantitativ evaluering har sine begrænsninger, og den er kun delvist dækkende for de kvaliteter, vi gerne vil fremelske.”

Hvem bestemmer hvilke parametre, vi evaluerer ud fra?

”Det gør institutledelserne med udgangspunkt i en skabelon, som vi har lavet i vores fakultetsstyregruppe. Skabelonen vil stadig give et kort overblik over traditionelle kvantitative mål som publikationer og bevillinger, men den giver også mulighed for at fokusere på emner som interdisciplinaritet, diversitet og forskningens effekt på fx samfundet, kulturen, miljø eller menneskers livskvalitet. Den er inspireret af principperne i Agreement on Reforming Research Assessment, som er et EU-initiativ om en mere ansvarlig tilgang til forskningsevaluering, der indebærer en række forpligtelser, fx i forhold til diversitet og relativt mindre vægt på bibliometriske data og rankings.”

Hvem skal udføre evalueringen?

”Health består af fem meget forskellige institutter, og derfor bliver processen og fokuspunkter for evalueringen tilrettelagt lokalt. Der bliver nedsat en styregruppe på hvert institut, som tilrettelægger forskningsevalueringen ud fra overvejelser om, hvad man gerne vil blive klogere på, og hvordan en evaluering bedst kan skabe værdi på instituttet. Hvert institut skal i løbet af processen organisere besøg fra et eksternt peer review-panel, som kan vurdere den aktuelle forskningskvalitet og give anbefalinger til forbedringer.”

Får institutterne økonomisk hjælp til at gennemføre forskningsevalueringen?

”Vi har ikke fået en stor økonomi til opgaven. Vi får 800.000 kr. fra AU's Forskningsudvalg. Det vil primært dække udgifter til de eksterne evalueringspaneler.”

Hvad får vi helt konkret ud af det?

”Projektet slutter i 2025 og resulterer i en rapport, som indeholder en samlet evaluering af forskningen på Health og en selvevaluering fra hver af de fem institutter. Sidstnævnte har bl.a. fokus på institutternes overordnede faglige grupperinger, og der vil være input fra de eksterne paneler. Vi har ikke tidligere systematisk set på vores forskningsområder eller fakultet på den måde, som vi nu skal i gang med. Med evalueringen får vi mulighed for at skabe et godt grundlag for den fremtidige forskningsstrategi på de respektive institutter. På fakultetsniveau kan vi udvikle rammerne for forskningen, dér hvor vi kan se, det er nødvendigt og relevant. Det er fx en mulighed for at vurdere, hvor der er brug for mere støtte – det kunne være i form af en core-funktion – og hvor vi har potentialer og udtalte styrkepositioner. Derudover vil vi på fakultetsniveau inddrage mere overordnede centrale emner som forskningsintegritet.”

Hvem kan se resultaterne?

”Den samlede rapport, som både indeholder evalueringen af fakultetet og selvevalueringerne fra de fem institutter, bliver tilgængelig for alle medarbejdere.”

Hvordan undgår vi, at evalueringen udstiller enkelte forskere?

”Det er enormt vigtigt, at vi holder fast i, at det ikke drejer sig om vurdering af forskere på individniveau, og at processen på institutterne bliver tilrettelagt, så det undgås. Vi fokuserer på fakultetets og de enkelte institutters gennemslagskraft og potentiale – herunder den strategi og de initiativer, som institutterne har iværksat for at fremme fremragende forskning. Der er fokus på kvalitet og udvikling – ikke måling og kontrol. Det handler om organisation og miljøer – ikke individer.

Hvorfor skal vi bruge tid på opgaver rundt om forskningen i stedet for på selve kerneopgaven?

”Fordi vi får mulighed for at rykke os, når vi opmærksomt analyserer og evaluerer vores egen organisation.”

FAKTA: TIDS- OG PROCESPLAN

Universitetsledelsen har vedtaget, at vi på AU fremover systematisk skal evaluere forskningskvaliteten hvert 4.-5. år.

Hvem står for evalueringen?

Der er oprettet en fakultetsstyregruppe, som sætter den overordnede retning for arbejdet.

Fakultetsstyregruppen har følgende medlemmer:

• Dekan Anne-Mette Hvas 
• Prodekan for forskning (opgaven varetages indtil videre af institutleder Christian Lindholst)
• Fakultetets fem institutledere
• Professor Søren Dinesen Østergaard - forskerrepræsentant fra Akademisk Råd
• Administrationschef Lasse Munk Madsen
• Kommunikationschef Ulla Krag Jespersen  
• Henry Andreasen fra fakultetssekretariatet (sekr.)

Hvert institut får en styregruppe, som planlægger og leder den lokale proces. Hvert institut skal stå for en selv-evaluering og en bedømmelse ved et eksternt peer review-panel.

En institutstyregruppe har følgende medlemmer:

• Institutleder
• Viceinstitutleder for forskning
• Sekretariatsleder
• Derudover et antal forskningsledere og andre personer, der afspejler det enkelte instituts forskningsområder.

Formålet med forskningsevalueringen

Evalueringen skal styrke forskningen på Health. Det gør vi ved at afdække potentialer for fremragende forskning i både nuværende og nye forskningsområder.

Health består af fem meget forskellige institutter, og derfor bliver processen og fokuspunkter for evalueringen tilrettelagt lokalt. Erfaringerne fra evalueringen vil blive inddraget i de enkelte institutters forskningsstrategier.

Kontakt

Dekan Anne-Mette Hvas
Aarhus Universitet, Health
Mail: dean.health@au.dk
Telefon: +45 87 15 20 07