40-årig lektor er årets modtager af fakultetets store talentpris

Samme morgen som dette interview har lektor Rasmus Bak fået en mail fra en amerikansk kvinde, hvis datter lider af en sjælden blodsygdom. Kvinden spørger, om der findes en CRISPR-teknik, som kan hjælpe.

Ligesom mange andre, der forsker i genterapi, får Rasmus Bak en del af den slags mails fra folk i hele verden. Ofte forældre, som desperat leder efter håb i den genteknologiske udvikling.

”Det er hjerteskærende. Som regel bliver jeg nødt til at svare, at der ikke findes noget derude endnu. Og hvis man ser på de sjældne sygdomme, går der lang tid, før der kommer en behandling. For hvis der ikke er økonomi i det, kan det ikke svare sig for farmaindustrien – selv om potentialet måske er der,” siger han.

Henvendelserne siger noget om de forventninger, som hele verden i disse år forankrer i genterapien. Feltet er i rivende udvikling, og Rasmus Bak modtager Skouprisen 2023 bl.a. for sit bidrag dertil.

Ved siden af skrivebordet på hans kontor hænger en plakat med Emmanuelle Charpentier og Jennifer A. Doudna, som i 2020 modtog Nobelprisen i kemi for opdagelsen af CRISPR/Cas9.

”Min verdens rockstjerner” kalder Rasmus Bak dem.

Selv om det kun er 11 år siden, de to kvinder på væggen opdagede, at de kunne omprogrammere CRISPR og benytte teknologien til at ændre gener under kontrollerede forhold, forventes den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA allerede i år at godkende den første behandling baseret på teknologien.

”På den måde kan 2023 blive et specielt år for CRISPR,” siger Ramus Bak, som selv har en lille aktie i udviklingen af den behandling mod sygdommen seglcelleanæmi, der formodentlig snart bliver godkendt i USA. Han bidrog under sin postdoc på Stanford University til et studie i 2015, som viste, at kemiske modifikationer på CRISPR-systemets "GPS-molekyle" er essentielle for effektiv genterapi.

Har blik for den gode undervisning

Men det er ikke kun hans mission om at udbrede nye genteknologier som behandlingsform, der gør, at Rasmus Bak nu modtager talentprisen og de 100.000 kroner, som medfølger.

I sin indstilling skriver institutleder Thomas G. Jensen, at Rasmus Bak er en ekstraordinær forsker og rollemodel med talenter inden for både innovation, formidling og undervisning. At hans opdagelser har et vidtrækkende potentiale i bølgen af genterapier.

Taget i betragtning af, at han kun er 40 år, har Rasmus Bak da også en stor samling priser og statuetter stående. Når han den 6. oktober får overrakt Skou-prisen, er han især glad for, at det er en hyldest fra Aarhus Universitet - hans videnskabelige fødested. Samtidig var Jens Christian Skou, som prisen er opkaldt efter, en stor fortaler for den frie grundforskning. Det fokus ligger rigtig godt i tråd med CRISPR-feltet, der begyndte med studiet af små mælkesyrebakterier.

Det vil han måske fortælle mere om til prisoverrækkelsen, som er åben for alle. Det foregår den 6. oktober kl. 13.00-14.30 i Steno Museet.

TILMELD DIG HER

Indtil da kan du lære mere om Ramus Bak ved at læse hans svar på de 12 nedenstående spørgsmål:

6 spørgsmål til Forsker-Rasmus

Hvad gør dig til en god forsker?
- Jeg har aldrig set mig selv som et gudsbenådet talent, men jeg er en arbejdshest og ved, hvor meget dét betyder. At være forsker er som at være elitesportsudøver i en konkurrence, der handler om publikationer, forskningsbevillinger og patenter. Derfor skal man træne ved at lægge en masse timer i det. Det har ikke været et problem, fordi det er så mega-spændende, men tiden går selvfølgelig fra andre ting, så det bliver nødt til også at være ens hobby.

Hvornår glæder du dig til at komme på arbejde?
- Jeg elsker at møde dygtige, passionerede mennesker og se gnisten hos folk. Jeg har lige afsluttet en Summer School i CRISPR-teknologien, hvor studerende kom med lys i øjnene og sagde, at det er det fedeste at beskæftige sig med – det kan jeg godt lide. 
Ved siden af mit job på AU har jeg startet en biotekvirksomhed med to andre forskere. Det bringer en anden dimension ind i forskningslivet, fordi vi arbejder inden for andre rammer og formål end universitetet. Jeg sætter enormt stor pris på også at være en del af den verden. At være med til at bygge et firma op fra bunden og se, hvad det kan udmønte sig i.

Hvornår gider du ikke på arbejde?
- Der er administrative opgaver, hvor jeg tænker, at det er op ad bakke. Når jeg sidder og kæmper med vores two-factor authentication system, eller når IT kører trægt, så er det en lang dag. Men sådan er det på alle arbejdspladser. Sådan er det også at være sportsudøver - nogle gange regner det, når du skal træne.

Hvad ville du ændre, hvis du var rektor på AU?
- Så skulle der være bedre vilkår for ph.d.-studerende. Man snakker meget om den nedadgående trivsel, og Corona-pandemien hjalp absolut ikke. Jeg tror, vi har en af de hårdeste ph.d.-grader i verden, fordi den er kort og fuld af krav, hvoraf nogle kan synes urimelige.
Fx kravet om udlandsophold - eller miljøskifte, som det hedder. Det er noget af det, jeg selv har lært mest af, men det skal være under de rette forudsætninger, og at stille det som krav er i mine øjne mangel på respekt for diversitet. Folk er forskellige og kan ikke nødvendigvis bare lige skifte arbejdsplads for en periode, selv om det er givende. Ph.d.-studerende skal forske, publicere fremragende artikler, undervise, tage kurser og skrive en afhandling – under sådan et arbejdspres bør man ikke tvinge en obligatorisk flytning ned over den studerende.

Hvad ville du gerne være bedre til?
- At sige nej til ting, der rationelt ligger nederst på prioritetslisten. Der kommer mange tilbud, og meget af det føler man sig semiforpligtet til. Jeg havde en klog kollega på AIAS, hvor jeg var fellow i tre år – hun sagde i forhold til stress management, at når først du har lært at sige nej til ting, så er næste trin, at du skal lære at trække dig ud af commitments, du allerede har lavet. Der er jeg ikke helt endnu.

Hvad drømmer du om karrieremæssigt? 
- Det kunne være sjovt at etablere en biotekvirksomhed, der går hele vejen til et produkt. Det er de færreste forundt. Og så håber jeg på at bidrage positivt til genterapifeltet og være med til at uddanne en masse dygtige studerende her på stedet.

6 spørgsmål til Privat-Rasmus

Hvor var dit første job?
- I en pølsevogn i Himmerland Golfklub.

Hvad ville du være, hvis du ikke var forsker?
- Det ved jeg simpelthen ikke. Da jeg startede på universitetet, ville jeg nok være gymnasielærer. Jeg valgte nanoteknologi, og lidt uventet forelskede jeg mig i molekylærbiologi. Så drejede jeg min uddannelse fuldstændigt den vej.

Hvad laver du, når du har fri?
- Så er jeg sammen med venner og familie - og prøver at få dyrket lidt motion. Jeg er autodidakt på klaver og guitar, og det prøver jeg også at holde ved lige.

Hvad kan gøre dig glad?
- Mine børn. De har en fantastisk humor.

Hvad kan gøre dig vred?
- Utaknemmelighed og ugidelighed. Når folk ikke vil gøre en indsats. Jeg har svært ved at forklare, hvorfor det irriterer mig så meget, men hvis man ikke gider gøre en indsats, så skal man lade være med at gå i gang. Jeg er dog ikke typen, der let bliver vred - jeg synes, jeg har et ret mildt temperament.

Hvad er dit yndlingssted i verden?
- Stanford University. Vi har lige været derovre og gense vores gamle nabolag, hvor vi boede i tre år, da jeg var postdoc. Der er et sted på campus, som jeg er helt pjattet med: Memorial Court i universitetets gamle del. Det er et utrolig smukt og højtideligt sted, som har en ånd, der emmer af videnskabelig fordybelse og store bedrifter.

Om Rasmus Otkjær Bak

• 40 år
• Lektor på Institut for Biomedicin
• Født i Farsø, student fra Vesthimmerlands Gymnasium, har en kandidatgrad i nanoteknologi fra AU.
• Ph.d.-studerende i Jacob Giehm Mikkelsens laboratorium, hvor han bl.a. forskede i nye metoder til at korrigere genetiske fejl. 
• Har haft et treårigt forskningsophold som postdoctoral research fellow på Stanford University, USA.
• Bor i Brabrand med sin kone Louise, der er sociolog. Parret har to børn på 5 og 10 år.
• Har sammen med professor Martin Roelsgaard og tidligere postdoc Anders Laustsen stiftet biotek-virksomheden UNIKUM Therapeutics i 2020.

Om Jens Christian Skou-prisen

Skou-prisen uddeles hvert år til en sundhedsvidenskabelig forsker, som er ekstraordinært talentfuld inden for sit forskningsfelt, og som er både kreativ og produktiv.

Prisen er opkaldt efter Jens Christian Skou, som modtog Nobelprisen i 1997, og som stadig er en inspirationskilde for yngre forskere. Health uddeler hvert år prisen omkring Jens Christian Skous fødselsdag den 8. oktober. Med prisen følger 100.000 kr., som modtageren kan bruge på sin forskning.

Følgende Health-forskere har modtaget Skou-prisen:

• 2022: Anne Troldborg: Jeg siger nej tak, når mavefornemmelsen er forkert
• 2021: Morten Schmidt: Skou-prismodtager: Talent er noget, man arbejder sig til
• 2020: Nicolai Juul Birkbak: Evolutionsnørd får talentpris opkaldt efter nobelpristager
• 2019: Ebbe Bødtkjer: Talentfuld biomediciner får fornem forskerpris
• 2018: Maiken Stilling: Kliniker med unikt forskertalent får Skou-prisen 2018
• 2017: Simon Glerup: Ekstraordinært forskertalent får Jens Chr. Skou-prisen
• 2016: Trine Hyrup Mogensen: Forskertalent i særklasse får Jens Chr. Skou-prisen

Læs mere om Jens Christian Skou-prisen i artiklen ”Ny pris på Health skal hædre forskertalenter”  

Kontakt

Lektor Rasmus O. Bak
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: +4593929100
Mail: bak@biomed.au.dk

Institutleder og professor Thomas G. Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Mobil: +4527782805
Mail: thomas@biomed.au.dk