Fremtidens undervisning på tegnebrættet

Aarhus Universitets fælles uddannelsesstrategi og nye kvalitetspolitik har sammen med Healths lokale handleplaner og studieordningerne udstukket rammerne for uddannelserne. Nu skal de fyldes ud og i løbet af 2022 skal fremtidens undervisning – fra studiestart til dimittend - på Health tegnes.

I 2022 sætter Health fokus på fremtidens undervisning. Blandt andet nedsættes fem arbejdsgrupper. Foto: au.dk

Fysiske læringsrum, forskningsintegration, internationalisering, pædagogik og digitale kundskaber. Det er fokusområderne i Aarhus Universitets strategi for 2020-2025. I løbet af 2022 vil fem arbejdsgrupper på Health se på, hvordan strategi kan omsættes til handling i undervisningen.

”Det er en værdi i sig selv hele tiden at have fokus på, hvordan vi styrker vores uddannelser.  Med arbejdsgrupperne tager vi nogle vigtige diskussioner om vores uddannelser, så vi får dem løftet og opnår en fælles forståelse af værdier og principper for læring” siger prodekan for uddannelse Lise Wogensen Bach.

Lise Wogensen Bach fortæller, at arbejdsgrupperne er bredt sammensat, og at det er hensigten, at grupperne skal komme med forslag til helt konkrete tiltag efter endt arbejde.

”Den første arbejdsgruppe kigger på de pædagogiske grundprincipper og værdier, og det er meningen, at arbejdet skal udmønte sig i et ca. to siders notat, der kan bruges som ramme for undervisere og studerende. Det handler simpelthen om at gøre strategi ikke bare håndgribelig, men også brugbar, så vi kan styrke uddannelserne på Health,” fortæller hun.

Forskningsintegration er mere end pipetter og mikroskoper

Et af de store fokusområder i uddannelsesstrategien er forskningsintegration i undervisningen. Ifølge viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Biomedicin, Hanne Bjerregaard Møller, handler det ikke kun om at få pipetter og mikroskoper i hænderne på de studerende, men i høj grad om at klæde dem på til at forholde sig kritisk til den information, de møder.

”Det er vigtigt, at vores studerende lærer at forholde sig kritisk til data og information. Ikke bare under uddannelsen, men i høj grad også når de er færdiguddannede. Den forskningsmæssige og kritiske tilgang til viden rækker ud over uddannelsen, og det er vigtigt, fordi mange of vores dimittender får et arbejdsliv, hvor de skal løse komplekse problemer og kontinuerligt forholde sig til nye data, opdagelser og viden,” siger Hanne Bjerregaard Møller.

Hanne Bjerregaard Møller fortæller, at der blandt underviserne er stor opbakning til forskningsbaseret undervisning. Hun påpeger, at en stor del af undervisningen allerede i dag tager udgangspunkt i forskning.

”Det bliver gjort meget allerede og nogle gange skal vi som fakultet og undervisere være bedre til at gøre de studerende opmærksom på, at det er den nyeste forskning og de nyeste data de bliver præsenteret for i undervisningen. For eksempel arbejder de medicinstuderende på kurset Genetik og Personlig Medicin allerede på første semester med original litteratur og forskningsdata til både undervisning og til eksamen. Og hovedparten af vores undervisere er forskere eller under uddannelse til at blive det, så jeg oplever også, at de meget gerne vil integrere den nyeste viden i undervisningen.”

Lise Wogensen Bach oplever også, at der er stor opbakning til den forskningsbaserede undervisning. Hun ser derfor frem til resultaterne af den arbejdsgruppe som skal arbejde med netop det fokusområde.

”Arbejdsgruppen skal udarbejde et katalog med helt konkrete ideer til, hvordan vi bringer forskere og studerende tættere på hinanden. Vi skal have flere studerende ind i projekterne på institutniveau. Vi skal hjælpe de studerende til at selv at udbygge, arbejde med og videreudvikle deres viden fremfor primært at være modtagere af undervisning,” siger hun.

Den svære start

Ved siden af arbejdet med strategi og kvalitetspolitik har Health fokus på den gode studiestart. Overgangen fra gymnasieopgaver og ungdomsliv til de krav, universitetet stiller, kan være svær for mange nye studerende. Flere oplever at stå med tvivl og spørgsmål i løbet af det første semester. Derfor satte AU i 2021 et pilotprojekt i søen for at give nye studerende den bedst mulige studiestart og en solid intro til livet på campus. På tværs af fakulteterne fik studerende mulighed for at deltage i ”studiefaglige refleksionsrum,” hvor ordet var frit, og en mentorstuderende svarede på spørgsmål og faciliterede en diskussion om studielivet. På medicinstudiet fik i alt 30 nye studerende på 1. semester mulighed for at deltage. I spidsen stod professor Jeppe Prætorius fra Institut for Biomedicin.

Mange studerende er usikre, når de begynder på studiet, og de kan opleve det som om, alle de andre studerende har styr på det hele. Refleksionsrummene gav dem plads til at dele spørgsmål, tvivl og de problemer, de møder på første semester,” fortæller han.

Ideen med refleksionsrummene er at bremse det høje frafald på de første semestre, som nogle af universitetets uddannelser oplever. Og selvom det ikke er et stort problem på medicinuddannelsen, er pladsen til ’frit fra leveren’-spørgsmål ifølge Jeppe Prætorius vigtig.

”Tilbagemeldingerne fra mentorerne er, at de studerende tog rigtigt godt i mod især de første møder. Det er en stor omstilling at gå fra gymnasieelev til universitetsstuderende og opdage, at man selv har ansvaret for egen læring. Vi skal støtte de nye studerende, så de føler sig kompetente og trygge tidligt i uddannelsesforløbet. På den måde er de klædt meget bedre på til de stigende krav, uddannelsen stiller,” fortæller han.

At den gode studiestart er et vigtigt afsæt for resten af uddannelsestiden, er Lise Wogensen Bach enig i. Samtidig påpeger hun, at det er vigtigt, at Health tilbyder uddannelser, hvor undervisningen er centreret omkring de studerende. 

”En god studiestart er alt afgørende for social og faglig integration og dermed læring gennem hele studiet, hvor der stilles krav til de studerende om f.eks.  global indsigt, digitale kompetencer og udvikling af et forskningsmæssigt og analytisk tankesæt. Health ønsker at tilbyde uddannelser på højeste internationale niveau med tydelige værdier og pædagogiske principper, det sætter den studerende i centrum,” slutter hun.

FAKTA ARBEJDSGRUPPER:

I alt fem grupper nedsættes med forskelligt fokus:

  • Pædagogiske principper
  • Forskningsintegration
  • Digitale kompetencer
  • Internationalisering
  • Fysiske læringsrum.

Gruppernes sammensætning:

  • Alle grupperne har en tovholder fra Healths Uddannelsesforum
  • Undervisere/kursusledere ansat ved Health. Det tilstræbes, at alle institutter er repræsenteret, herunder undervisere på både BA og KA-niveau og inden for hhv. teoretisk og praktisk undervisning
  • To studenterrepræsentanter fra Studenterforum
  • Repræsentant fra HE-studier når relevant
  • Repræsentant fra Center for Educational Development når relevant

Kontakt

Prodekan for uddannelse, Lise Wogensen Bach
Aarhus Universitet, Health
Mobil: +4525488522
Mail: lwb@au.dk