Fik afslag på to fondsansøgninger på 66 minutter

Afslag er en vigtig del af processen

Sådan indledte David Olagnier sit opslag på LinkedIn, efter han på godt en time havde modtaget de to afslag. Ifølge lektoren er afslag på ansøgninger om ekstern forskningsfinansiering ikke i sig selv et særsyn. Næsten tværtimod. Men denne gang føltes situationen alligevel næsten tragikomisk.

”Jeg blev inspireret af et øjebliks refleksion, da de to afslag dumpede ind i min indbakke lige efter hinanden. Så mit opslag på LinkedIn var nok mest en påmindelse til mig selv, minekolleger i lab’et og andre følgere om, at vedholdenhed og robusthed er nøglen i forskning,” fortæller David Olagnier og uddyber:

”Ofte fokuserer vi på de konkrete afslag eller fiaskoer, men de er jo kun en del af processen. Opslaget var derfor en reminder om at holde fokus, se det hele i et større perspektiv og forblive motiveret. Fordi vedholdenhed og høj kvalitet i arbejdet altid betaler sig i det lange løb – i hvert fald efter min mening.”

David Olagnier sammenligner forskningen med at spille lotto eller købe skrabelodder.

”At tabe er en del af processen, og man taber oftere, end man vinder. Men gevinsterne kan være utroligt givende. Og hvis man ikke fortsætter med at ’spille’, altså med at indsende, eksperimentere og presse sig selv og forskningen fremad, så giver man ikke sig selv en chance for at vinde. Afslag er blot en del af rejsen, og det eller de definerer ikke værdien af arbejdet,” siger han.

Vi skal deles om både sejre og nederlag

David Olagnier mener desuden, det er helt afgørende, at han som leder inddrager hele forskningsgruppen i både nederlag og sejre. Han vil nemlig gerne være så transparent og inkluderende som muligt.

”Når vi oplever nederlag, sørger jeg for, at vi i gruppen får drøftet, hvad der gik galt, og opfordrer alle til at bidrage med idéer til, hvordan vi kan komme videre. Det fremmer en kultur med fælles ansvar og kontinuerlig læring,” fortæller han.

David Olagnier gør sig også umage med at fejre forskningsgruppens gode resultater, succeserne, ligesom han både anerkender individuelle bidrag og understreger den kollektive indsats. Det er hans erfaring, at fælles fejring af succes og anerkendelse skaber en følelse af ejerskab og motiverer teamet til at fortsætte med at bryde grænser.

Som forskningsleder har David Olagnier mulighed for at forme retningen for spændende projekter, vejlede og samarbejde med talentfulde unge forskere og bidrage til at fremme viden. Det er den bedste del af jobbet. Men han har samtidig ansvar for at håndtere de faglige og gruppedynamiske udfordringer, der kan opstå i lab’et.

”Det er utroligt givende at se teamet vokse og opnå milepæle sammen. Det motiverer og glæder mig. Og så tager jeg de små udfordringer med – jeg møder glad på arbejde hver eneste dag,” siger han.

Balancen mellem teamets behov og egen karriereudvikling kan være svær at finde

David Olagnier fortæller videre, at det sværeste ved at være forskningsleder er at balancere de mange ansvarsområder, såsom at sikre finansiering, håndtere teamdynamik og sikre projektfremdrift samtidig med, at han som forskningsleder skal holde fokus på langsigtede mål og innovation.

”Jeg indrømmer gerne, at det til tider er en udfordring at håndtere den menneskelige dimension i teamet. Hver medarbejder er forskellig, og jeg skal som forskningsleder forstå og imødekomme den enkeltes unikke styrker, motivation og udfordringer for at opbygge en sammenhængende gruppe,” forklarer han.

David Olagnier mener ikke, at den traditionelle forskeruddannelse forbereder forskerne fuldt ud på kompleksiteten ved ledelse.

”Man må lære undervejs, begå fejl og konstant tilpasse sig for at imødekomme teamets behov, projektets krav og egen karriereudvikling,” siger han.

Arbejder samarbejdsorienteret i stedet for projektspecifikt

Opgaven med at søge ekstern finansiering fylder en del for David Olagnier, som anslår, at han bruger omkring 30 procent af sin arbejdstid på at søge midler til enten egne eller gruppens forskningsprojekter. Det inkluderer forberedelse af ansøgninger, identificering af relevante fonde og koordinering med samarbejdspartnere.

David Olagniers tilgang til ekstern forskningsfinansiering er så vidt muligt samarbejdsorienteret frem for projektspecifik.

”I stedet for at tildele finansiering til individuelle projekter fokuserer jeg på at samle ressourcer, så alle kan drage fordel af det samlede budget. Det giver os fleksibilitet til at allokere midler, hvor de er mest nødvendige på tværs af forskellige projekter, så alle forskere i lab’et har den nødvendige støtte til deres forskning,” forklarer han.

Han fortæller i samme ombæring, at forskningsfinansiering som disciplin er ekstremt konkurrencepræget, og at gruppens succesrater varierer meget afhængigt af programmet og ansøgningens kvalitet. Samtidig glæder han sig over, at vi i Danmark er så privilegerede at have mindre private fonde, der også støtter forskningsprojekter.

”Det tager tid at identificere de små fonde, men jeg tror, tiden er godt givet ud – i al fald på længere sigt. De mindre bevillinger fra disse små fonde kan i en vis udstrækning opretholde driftsomkostningerne i laboratoriet,” siger han og fortsætter:

”Når det er sagt, er vi selvfølgelig også afhængige af de større bevillinger fra de store fonde, og vi lader os ikke slå ud af afslag. Heller ikke, når de falder som perler på en snor,” siger David Olagnier med et smil på læben.

Kontakt

Lektor og ph.d. David Olagnier
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 31 41 07 50
Mail: olagnier@biomed.au.dk

Læs mere om David Olagnier og hans forskning i artiklen ”Forskningsgennembrud gør kræftbekæmpende virus mere effektiv”.