Er din forskning i fare?

Har du en sund paranoia, når det handler om at beskytte din forskning og dataadgange mod spionage? Det bør du have, mener Politiets Efterretningstjeneste, der netop har besøgt Health.

PET slår fast, at Danmark er et attraktivt mål for fremmede stater som fx Kina, Rusland og Iran, der gennem spionage - herunder statsfinansieret industrispionage - forsøger at få fat i den nyeste viden inden for teknologi, innovation og forskning. Foto: Pexels

Der var ingen skæg og blå briller, men til gengæld en grundig og alvorlig briefing om spionagetruslen mod dansk forskning.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) opdaterede 23. august 2022 Healths fakultetsledelse, institutledelser, funktionschefer og informationssikkerhedsudvalg om faren for spionage fra fremmede stater og deres efterretningstjenester - og om mulige forebyggende tiltag.

Trusselsbilledet er blevet mere markant. Derfor skal vi passe bedre på vores forskning, fastslog rådgiveren fra PET, som opfordrede deltagerne til at forlade briefingen med ”en sund paranoia”.

Både TAP’er, VIP’er og studerende kan være mål

Langt størstedelen af det internationale forskningssamarbejde er til Danmarks fordel. Men fremmede stater skaffer sig gennem spionage viden om fx teknologi og produkter, som Danmark skal leve af på sigt, eller som kan have en negativ indflydelse sikkerhedspolitisk, hvis forskningen bliver brugt til andre formål end tiltænkt.

PET kan konstatere, at fremmede efterretningstjenester løbende forsøger at opbygge kontakter til studerende, forskere og virksomheder, der vil kunne udlevere informationer. Det gælder særligt inden for energiteknologi, bioteknologi, kvanteteknologi, robotteknologi, forsvarsindustrielle produkter og produkter omfattet af eksportkontrol.

I 2022 har PET for første gang publiceret en vurdering af spionagetruslen. Den fastslår, at truslen fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark er øget, og det bør få universiteterne til at være ekstra forsigtige.

Både studerende, forskere, teknisk og administrativt personale kan være first point of entry og kan uden at opdage det medvirke til at overføre følsom viden til fremmede stater.

Få bliver direkte hvervet, de fleste er ”nyttige idioter”, som efterretningstjenesterne siger – de indser aldrig selv, at de har hjulpet en fremmed magt ved at give adgang til personer eller data gennem fx uforsigtig omgang med IT eller blind tillid til en udefrakommende.

PET understreger, at det er vigtigt at holde trivselssamtaler og sikre en god relation til udenlandske medarbejdere, der i nogle tilfælde kan være under pres fra hjemlandet.

Tid til at folde en sølvpapirshat?

Fremmede stater udfører først og fremmest efterretningsaktiviteter for at styrke deres politiske, militære og økonomiske position. Det kan få store konsekvenser, hvis forskning bliver anvendt til uetiske formål, men en sikkerhedsbrist kan også skade forskerens ry og fremtidige mulighed for finansiering.

Som forsker er det helt essentielt at screene egen forskning og datakilder, understreger PET. Nogle områder er helt uproblematiske, men du kan som forsker være et mål, hvis:

  • Det er sandsynligt, at din forskning fører til et fremtidig kommercielt eller patenterbart resultat.
  • Du anvender følsomme data eller personligt identificerbare oplysninger som fx genetiske oplysninger eller kommercielle testdata.
  • Din forskning kan være anvendelig for udenlandsk militær, eller kan have både militære- og civile anvendelsesmuligheder (dual-use).
  • Din forskning potentielt danner grundlag for internationale strategiske politiske forhandlinger eller beslutninger.
  • Du benytter avanceret laboratorieudstyr.

Der er mange gråzoner – fx kan grundforskning være svær at vurdere. Men Health arbejder på at gøre det lettere for forskerne at kortlægge og vurdere de beskyttelsesværdige områder, siger prodekan for forskning Hans Erik Bøtker.

”Vi har fokus på problemstillingen, og vi vil følge op med konkrete vejledninger,” understreger Hans Erik Bøtker, der opfordrer alle medarbejdere til at læse folderen Er jeres forskning i fare, som giver konkrete råd fra PET og Uddannelses- og Forskningsministeriet til at forebygge og håndtere udenlandsk indblanding og spionage.

”Hvis man har mistanke eller oplever uregelmæssigheder, skal man vende det med nærmeste leder,” siger han.

Nogle af punkterne i PETs rådgivningsmateriale kan virke som overdrevet forsigtighed, når man er vokset op i en dansk tillidskultur – skal man fx virkelig gå og holde øje med, om udenlandske samarbejdspartnere fotograferer og filmer atypisk meget, når de er på besøg? Dekan Anne-Mette Hvas ved godt, at skepsis mod andre lande og nationaliteter kolliderer med Danmarks åbne og frie forskningskultur.

”På Health har vi en tradition for åbenhed og et bredt internationalt samarbejde. Det er positivt, og den tradition skal vi fortsætte samtidig med, at vi tager udmeldingen fra PET alvorligt. I hele diskussionen skal vi være meget opmærksomme på at undgå stigmatisering. Det gør vi blandt andet ved at følge PETs råd om at se på adfærd frem for nationalitet,” siger Anne-Mette Hvas.

Dekanatet vil på baggrund af PETs briefing drøfte behovet for og omfanget af tiltag på Health og fremlægge konkrete forslag.


 

EKSEMPLER

Den 17. november 2021 blev en russisk statsborger idømt tre års fængsel ved Vestre Landsret for spionage (straffelovens §108, stk. 1) og udvist med indrejseforbud for bestandigt. Personen havde spioneret mod Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og den Aalborgbaserede energivirksomhed SerEnergy A/S, og han havde i flere år udleveret oplysninger mod betaling til en russisk efterretningstjeneste. SerEnergy A/S udvikler bl.a. brændselsceller, der kan omdanne brint til grøn strøm.

I juni 2021 anholdt tyske myndigheder en russisk statsborger anklaget for spionage til fordel for en russisk efterretningstjeneste. Den anholdte, der arbejdede som videnskabelig medarbejder ved et naturvidenskabeligt teknisk institut på et tysk universitet, er anklaget for at have mødtes mindst tre gange med en russisk efterretningsofficer og på to af disse møder mod betaling at have udleveret oplysninger.

I foråret 2020 blev to forskere, som oprindelig er fra Iran, sigtet for at give uvedkommende adgang til datasystemet på Trondheims universitet NTNU. Da databruddet fandt sted, havde forskerduoen en gruppe gæsteforskere fra Iran på besøg. Spørgsmålet er, om forskningen på instituttet kunne bidrage til fremstillingen af masseødelæggelsesvåben. Forskerne blev suspenderet, og sagen efterforskes fortsat.

Kilder: Vurdering af spionagetruslen mod Danmark 2022 og Gode råd til forskere og medarbejdere om håndtering af udenlandsk indblanding og spionage


 

HVAD KAN DU SELV GØRE?

Vejledning fra PET og Uddannelses- og Forskningsministeriet, når du skal forebygge og håndtere udenlandsk indblanding og spionage: Læs mere her.

Truslen for cyberspionage er ifølge PET på skalaens højeste niveau. Derfor skal du bruge dit it-udstyr med omtanke - læs Råd om sikkerhed på mobile enheder og Cybersikkerhed på rejsen