Dine gener afgør, om depression fører andre sygdomme med sig

Knap hver femte dansker får en depression i løbet af livet. Nu viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, at genetisk risiko for depression kan hænge sammen med en øget genetisk risiko for andre psykiatriske diagnoser. Studiet er netop offentliggjort i Nature Medicine.

Ved hjælp af bl.a. detaljeret genetisk scanning har forskerne undersøgt arvemassen (genomet) fra 1,3 millioner mennesker - heraf flere end 370.000 med depression. Det er den største genetiske undersøgelse af depression til dato, og den viser, at personer med hospitalsbehandlet depression ofte har større risiko for at udvikle sygdomme som stofmisbrug, bipolar sindslidelse, skizofreni og angstlidelser – og at man kan risikoforudsige de fremtidige psykiatriske lidelser ved hjælp af gen-analyser.

Studiet viser fx, at mennesker med hospitalsbehandlet depression og høj genetisk disposition for bipolar sindslidelse har 32 gange større risiko for at udvikle sygdommen end den øvrige generelle befolkning.

Tilsvarende har personer med hospitalsbehandlet depression og høj genetisk disposition for skizofreni 14 gange større risiko for at udvikle skizofreni sammenlignet med den øvrige befolkning, der ikke har haft en hospitalsbehandlet depression.

Nye muligheder for behandling og forebyggelse

Resultaterne åbner mulighed for, at sundhedssystemet i fremtiden kan møde højrisiko-personer med tilbud om forebyggende tiltag og tidlig behandling, fortæller professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og iPSYCH (nationalt initiativ for integrativ psykiatrisk forskning), som har ledet studiet:

”Man kunne forestille sig en målrettet indsats, der tilbyder hyppigere monitorering for udvikling af f.eks. bipolar lidelse, skizofreni og angst blandt personer med depression, der har den højeste genetiske og kliniske risiko for at få en af disse diagnoser. Så kunne man sætte ind med tidlig behandling, som vi ved, har en effekt.”

Tilsvarende kunne identifikation af personer med depression og høj genetisk risiko for at udvikle stofmisbrug ifølge Anders Børglum være en vigtig information for både lægen og patienten, så man kan være opmærksom på problematikken og iværksætte forholdsregler og tiltag til at forebygge udvikling af et misbrug.

Studiet viser nemlig, at personer med hospitalsbehandlet depression og høj genetisk disposition for stofmisbrug har en risiko på hele 21% for at udvikle et alvorligt misbrug. Det er over fem gange så stor en risiko for at udvikle misbrug end gruppen med lav genetisk disposition for stofmisbrug, der også har haft en depression. Og 10 gange større end den generelle befolkning uden hospitalsbehandlet depression, som har blot 2% risiko for at få en misbrugsdiagnose over samme tidsperiode.

Påvirker den enkeltes hjernefunktion og uddannelsesniveau negativt

I studiet finder forskerne mange nye genetiske risikovarianter og risikogener for depression, som giver ny viden om de involverede biologiske sygdomsmekanismer og peger på nye målmolekyler for behandling.

”Vi finder en række biologiske systemer og celletyper, som bliver påvirket af den genetiske risiko. Forstyrrelserne foregår stort set i alle regioner af hjernen, men ikke i andre organer. Og det er hovedsageligt hjernens nerveceller – neuroner - der bliver påvirket,” fortæller Thomas Als, tidligere lektor på Institut for Biomedicin og første-forfatter på artiklen

”Den genetiske risiko kan påvirke mange forskellige typer af neuroner. Samlet kan man sige, at den genetiske risiko har betydning for hjernecellers udvikling og kommunikation,” siger Thomas Als.

Studiet viser, at i alt 11.700 genetiske risikovarianter kan forklare 90% af arveligheden af depression, hvilket gør depression til en af de mest komplekse og polygene sindslidelser. Størstedelen af risikogenerne stadig mangler stadig at blive identificeret.

Forskerne har opdaget, at stort set alle de 11.700 genetiske risikovarianter for depression også har betydning for uddannelsesniveauet i den generelle befolkning. Nogle risikovarianter øger sandsynligheden for en længere uddannelse, mens andre reducerer sandsynligheden – samlet set reducerer gen-varianterne dog sandsynligheden for, at personen får en længere uddannelse.

”I tråd med det finder vi, at genetisk depressionsrisiko hænger sammen med nedsatte kognitive egenskaber i befolkningen. Det påvirker især abstrakt tænkning og mental fleksibilitet, opmærksomhed samt verbal ræsonnement,” forklarer Anders Børglum.

Tyder på at depression til en vis grad er en hjernemæssig udviklingsforstyrrelse

Depression kan være en alvorlig lidelse, som kan være stærkt invaliderende. Studiets resultater indikerer, at kimen til sygdommen allerede bliver lagt i fosterstadiet.

”Vi finder evidens for, at noget af den genetiske risiko allerede udspilles i fostertilstanden, og at depression til en vis grad er en neuronal udviklingsforstyrrelse,” fortæller Anders Børglum:

”Det er i tråd med, at vi ser et betydeligt genetisk overlap mellem depression og f.eks. autisme og ADHD.”

Bag om forskningsresultatet 

• Studiet er den til dato største internationale undersøgelse af genetiske, andre biologiske og kliniske faktorers indflydelse på udvikling af depression og psykiatrisk komorbiditet.
• Samarbejdspartnere er FIMM i Helsinki, Broad Institute i Boston, Mt. Sinai i New York, Yale University og The Psychiatric Genomics Consortium.
• Ekstern finansiering: Lunbeckfonden, NIH/NIMH og EU H2020
• Læs mere i den videnskabelige artikel

Kontakt

Professor Anders Børglum
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: +45 60 20 27 20
Mail: anders@biomed.au.dk

Bioinformatiker Thomas D. Als
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA)
Mobil +45 61 71 66 55
Mail: thomas.als@clin.au.dk