Det koster penge at modtage penge
Som forsker er det vigtigt, at du husker den bæredygtige vækst, når du skriver fondsansøgninger. Det understreger dekan Anne-Mette Hvas, før en ny model for bidrag til finansiering af fællesadministrationen på Health træder i kraft.
Forskere skal vænne sig til at tænke på en ny måde, når det gælder fondsansøgninger.
Det er nødvendigt, fordi vi på AU - og derfor også på Health - har vedtaget en ny model for, hvordan institutterne bidrager til finansiering af universitetets fælles administration. Ændringen har især betydning for forskere, som søger om eksterne midler, fortæller dekan Anne-Mette Hvas.
”Institutterne skal fremover bidrage til AU’s fælles administrationsomkostninger proportionalt med de fondsmidler, vi får. Det betyder, at du som forsker bliver nødt til at tænke på en ny måde, når du søger eksterne bevillinger. Det er vigtigere end nogensinde, at den enkelte forsker også søger om midler til de mange følgeomkostninger, der er ved at forske,” siger hun.
Det er nu, vi skal sikre, at vi har nok i fremtiden
Dekanen understreger, at det er vigtigt, at alle fakultetets forskere er opmærksomme på at søge om penge til alle de afledte udgifter. Risikoen er ellers, at basisforskningsmidlerne på instituttet i højere grad end i dag skal bruges på at dække afledte omkostninger på store bevillinger.
”Vi arbejder på Health med en bæredygtig vækst - forstået på den måde, at vi i fællesskab sørger for, at vi har råd til at modtage bevillinger,” siger Anne-Mette Hvas.
Det er den fremtidige stigning i omsætningen, der ligger til grund for den sats, Health kommer til at betale fra 2025 og frem.
”Det betyder, at det er nu, vi skal sikre, at vi har penge nok til at betale til fællesadministrationen fremover. Det sikrer vi ved, at alle forskere tager ansvar for at skrive ansøgninger med så god inddækning af de projektrelaterede omkostninger som muligt,” understreger hun.
Svar på de vigtigste spørgsmål:
Hvordan sikrer du, at din fondsansøgning dækker (nok) afledte omkostninger?
- Det gør du ved at se nøje på din fondsansøgning og finde de steder, hvor du kan søge om inddækning. Hvis du skal bruge en scanner i dit projekt, så sørg for at få omkostninger med til den – også selv om du plejer at kunne låne scanneren gratis. Husk at notere omkostningen til fx laboranter/bioanalytikere, licenser og administrativ understøttelse, brug af core-faciliteter m.v.
Hvor kan du få hjælp?
- På Health kan både institutterne og de enkelte forskere søge hjælp i Health Økonomi og ved Forskningsstøtteenheden, som er klar til at understøtte med sparring og idéer til inddækning, bench fee osv.
Hvad er baggrunden?
- Omsætningen på AU er i en årrække blevet stadig mere afhængig af ekstern finansiering gennem fondsmidler. Men det koster både AU og Health penge at modtage penge, da fondsbevillinger ikke i tilstrækkelig grad rummer midler til alle de poster, der skal til for at drive et universitet. Som IT-licenser, forskningsstøtte, løn-enheden, IT-infrastruktur, adgang til Det Kongelige Bibliotek etc.
- Universitetsledelsen har derfor besluttet, at fakulteterne fra og med 2024 skal bidrage til universitetets fællesomkostninger med en fast procentdel af de respektive fakulteters omsætning - pt. fastsat til at udgøre 12,4% faldende til 12,2% i 2025 og derefter 12,0% i 2026 og 2027.
Hvilke konsekvenser har det for mit institut?
- Det kommer an på instituttets omsætning fremover. På Health har vi besluttet, at alle institutter skal bidrage efter en finansieringsmodel, som følger AU’s overordnede principper. Hvert institut skal bidrage til AU’s fælles administration i direkte forlængelse af udviklingen i instituttets omsætning – med 12,4 % faldende til 12,0 % i 2026 og 2027. Det betyder, at institutter med stigende omsætning – som primært sker ved øget ekstern finansiering – skal betale mere i bidrag. Institutter med faldende omsætning skal betale mindre i bidrag.
- Omsætningen dækker både over indtægter fra uddannelse og basisforskningsmidler (finanslovsmidler), eksterne projekter, og salgsindtægter (herunder myndighedsbetjening). Institutterne får i 2024 og frem kompensation svarende til bidraget i 2024, og institutterne skal derfor kun betale 12,4% af den øgede omsætning med effekt fra 2025.
Hvad sker der på området i fremtiden?
- Der sker en masse på både lokalt og nationalt niveau for at sikre, at AU og landets andre universiteter kan have en bæredygtig vækst. Der er nedsat arbejdsgrupper i regi af AU Økonomi med deltagelse fra AU Forskning, som arbejder med bl.a. full cost-beregninger, inddækningskatalog, systemunderstøttelse, prissætningsprincipper mm.
- AU sigter mod at få dækket de fulde faktiske omkostninger, men det kræver, at fondene accepterer denne betydelige ændring. Lige nu tyder meget på, at de største fonde vil gå med på fees (satser), der stiller universiteterne bedre end nu. Men satserne kommer ikke til at dække 100% af de faktiske omkostninger forbundet med at gennemføre et eksternt finansieret projekt.