Stald

Medlemmer
Medlemmer: Frederik Dagnæs-Hansen (formand), Anders Nykjær, Ernst-Martin Füchtbauer, Jens Leipziger, Jeppe Prætorius

Arbejdsområde
Staldgruppen har været involveret I bearbejdning af konkurrenceforslaget og er lige nu I den sidste fase af projekteringen af rummene I stalden. Den nye dyrestald vil blive placeret på to etager; kælder og underkælder.

Kontorer, laboratorier, omklædning og indgang vil være placeret I kælderen, hvor der vil være mulighed for at installere lysskakte og dermed sikre dagslys i rummene.

Laboratorier, stalde og burvask vil placeres I underkælderen.

Skiftestationer og burvask vil være central placeret på etagen, så der er let adgang fra staldene i de to fløje af bygningen.

En af fløjene vil blive et lukket staldområde med egen indgang. Her vil der blive avl af genmodificerede stammer, embryotransfer og nedfrysning af embryoner og sæd.

Den anden fløj vil indeholde stalde med dyr, som indgår I eksperimentelle opsætninger eller bruges til avl.

Gruppen har arbejdet hen imod en indretning af en moderne dyrestald med blandt andet IVC-reoler, som yder en god beskyttelse mod smitte imellem dyrene, men også reducerer eksponeringen af allergener til personalet. Herudover projekteres med fuldautomatisk anlæg til burtømning og burvask, samt burskiftestationer med udsug som sikret optimalt arbejdsmiljø.