Health-forsker vil kaste nyt lys over Parkinsons sygdom

Professor Poul Henning Jensen fra Institut for Biomedicin modtager 20 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfondens samarbejdsprogram til forskning i hjernen.

Et nyt forskningsprojekt med Poul Henning Jensen fra AU i spidsen modtager 20 millioner kr. af Lundbeckfonden.
Et nyt forskningsprojekt med Poul Henning Jensen fra AU i spidsen modtager 20 millioner kr. af Lundbeckfonden. Foto: Else Magård

Et nyt forskningsprojekt skal detaljeret kortlægge de tidlige forandringer, der sker i neuroner, når sygdomsprocesserne i forbindelse med Parkinsons sygdom langsomt hober sig op. Nu modtager projektet 20 millioner kr. i støtte fra Lundbeckfonden.

Med projektet vil professor Poul Henning Jensen fra DANDRITE ændre perspektivet for de sidste 20 års Parkinsons-forskning fra at fokusere på nervecellernes død til deres tiltagende dysfunktioner.

Forskningen og Lundbeckfondens Collaborative Projects-program er tiltænkt at føre til nybrud i vores forståelse af hjernen og gennembrud i behandlingen af hjernesygdomme via samarbejder på tværs af fagområder og landegrænser.

Poul Henning Jensen og projektets to samarbejdspartnere - professor Fulvio Reggiori også fra Institut for Biomedicin og Marijn Kuijpers, der er adjunkt ved Radboud University i Holland - danner tilsammen et stærkt team, der dækker de mest definerende molekylære mekanismer for den funktionelle tilbagegang af hjerner, der er ramt af Parkinsons sygdom.

Læs mere om forskningsprojektet på DANDRITES hjemmeside.

Baseret på pressemateriale fra Lundbeckfonden.

Kontakt

Professor, dr. med. Poul Henning Jensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og DANDRITE
Mobil: 28 99 20 56
Mail: phj@biomed.au.dk

Oops, an error occurred! Code: 202403281925076593e21a