Skou bygningen

Glasvasken og procedure

Glasvasken henter opvask i de grå spande hver morgen.

Spandene stilles tilbage på etagerne ud for elevatorerne, hvorfra man selv skal fordele dem på gangene.

 

I metalspandene i mellemgangene på hver etage står stålspande til affald, der skal autoklaveres.

Husk, at poserne skal være inde i spanden, når låget lukkes, ellers smelter det ud over spanden ved autoklaveringen.

Det vil være en stor hjælp for glasvasken, hvis I på laboratoriegangene gør plads  til, at man kan køre forbi med sine vogne med rent glas.

Kontormedhjælpere

Vi har 3 kontorhjælpere, som betjener hele Biomedicin og har kontorplads i Skou-bygningen.

Mette og Anne er her dagligt i tidsrummet 8-14 (ca.), Mathias er her 2 dage om ugen, men tjekker dagligt sin mail.

Vi kan træffes på tlf. 21 36 64 73 og/eller mail: officeaids@biomed.au.dk

Mails som omhandler kemikalierummet og handsker, må gerne sendes direkte til Mathias på mav@biomed.au.dk

    Husk registrering af flytning

    Vi har nu fået opdateret alle de personer i vores adressekartotek, som har indsendt en seddel om deres flytning til Ulla Vosegaard Als.
    Det betyder, at vi nu også kan sende mails udelukkende til medarbejdere i Skou-bygningen. Mind gerne dine kolleger om at få ændret deres adresse, hvis de ikke allerede har gjort det.
    Fremover vil information, der kun er relevant for ansatte i Skou-bygningen blive sendt kun til dem. Hvis adressen ikke er opdateret, kan du gå glip af vigtig information.
    Du kan ændre din adresse ved at skrive til uva@biomed.au.dk med oplysning om nyt bygningsnummer og lokalenummer.

    Åben ikke vinduerne i laboratorierne

    Alle vinduer i laboratoriesiden i hele bygningen er kun til brug i nødstilfælde, hvis personer skal evakueres denne vej. Brandvæsnet har krævet, at der skal være en nødåbning i tilfælde af brand.

    Vinduerne kan ikke holde til at stå åbne, og vinduerne har været ved at falde ned af bygningen i blæsevej. Rammerne bliver skæve af at stå åbne i vinden og er derfor meget svære at lukke igen.

    Post og pakker

    Pakker modtages ved vareindleveringen, fortrinsvist af piccolinen.

    Pakkerne placeres på køl og frost, hvis det fremgår af pakken, og modtageren adviseres via e-mail.

    Pakker til 1182 og 1170 udbringes én gang dagligt. Breve leveres på etagerne.

    Kopimaskiner/printerrum

    Der er kopimaskiner på alle etager, som man kan udskrive til via FollowMe.

    Maskinerne på etagerne 2-4 er ens basismaskiner, mens maskinen på 1. etage er lidt større og bl.a. kan printe hæfter og folde.

    Hvis man har problemer med FollowMe print, så kontakt IT-supporten.

    I printerrummene er der forskelligt udstyr såsom parpirskærere, hæftemaskiner osv.

    På 1. etage er der lidt mere og større udstyr end på de andre etager.

    Lager og butik på 5. etage i 1116

    Vores nye lager og butik med laboratorievarer og andre ting, der skal bruges i det daglige er placeret på 5. etage i bygning 1116.

    Bestilling af varer


    Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte kontakte vores kontorhjælpere:

    • Mathias Voetmann: 21366473
    • Alma Bjørn Christensen: 93521864

    Kaffemaskiner

    Kaffemaskinerne i kantinen er blevet populære og mange bliver lidt utålmodige, hvis de kommer ned til maskinen og der mangler mælk eller bønner. Maskinen kan nemt gå i stykker, hvis man ikke ved hvad man skal gøre og vi har allerede haft flere eksempler på at folk at prøvet selv at fylde maskinerne i de forkerte huller eller med det forkerte mælk. Lad derfor piccolinen stå for at servicere maskinerne og ring efter hende, hvis der er problemer.

    Møderumsskærme

    På skærmene ind til møderummene kan man se, hvem der har booket lokalet, og i hvor lang tid. Når man afholder et møde, skal man huske at klikke på ”Confirm” på skærmen, ellers frigives lokalet i kalenderen 15 min. efter planlagt start, og andre kan så booke lokalet.

    Hvis man kommer forbi et ledigt mødelokale, kan man direkte fra skærmen booke det til et møde i faste tidsintervaller.

    Affaldssortering og genbrug i Skou bygningen

    Med indflytningen i Skou bygningen sættes der i samarbejde med bygningsdriften og rengørinspersonalet mere fokus på affaldssortering og genbrug.

    Sidste år blev der alene på Health sendt 10 tons pap og 6,5 tons papir til genbrug. Dette tal skal vi  sammen  forsøge at gøre endnu bedre i 2019.

    Derfor får vi bl.a. nye papirkurve og skraldespande på kontorerne samt et centralt affalds- og sorteringsrum i 0. etage.

    Regler for affaldshåndtering på laboratorierne er under udarbejdelse. 

    Papirkurve og skraldespande

    På alle kontorer vil der være en ny papirkurv, som KUN er til papir.

    Papirkurven tømmes ved nærmeste kopirum (ét for hver etage).

    Herudover vil der blive stillet en ny, mindre skraldespand/-kurv ud på hvert skrivebord. Den skal anvendes til almindeligt madaffald, fx frugtaffald, madpapir etc.

    Tømning af skraldespanden foregår i nærmeste tekøkken eller i en af skraldespandene til småt brandbart i fællesområderne. 

    De ”gamle” skraldespande vil blive inddraget for at undgå, at der ryger for meget genbrugsegnet affald den forkerte vej i systemet.

    Affaldsrummet 0. etage

    I affaldsrummet i 0. etage, bygn. 1115 er opstillet en papircontainer KUN til papir, se bygningskort.

    Til bortskaffelse/håndtering af pap er der opstillet en pappresser, som gerne må selvbetjenes.

    Der opstilles snarest sorterings-og bortskaffelsesmuligheder til elektronikskrot, metal og plastik.