Kritikken fik luft ved dekanatbesøg

Der var stort fremmøde og masser af kritiske spørgsmål fra medarbejderne, da dekanatet for nylig var på deres årlige besøg på Institut for Biomedicin.

Det store auditorium i Bartholin-bygningen var næsten fyldt op, da dekanatet i anledning af årsskiftet lagde vejen forbi Institut for Biomedicin tirsdag den 28. januar. De kom for at høre, hvad der rørte sig på instituttet og stå til rådighed for spørgsmål fra medarbejderne.

Og spørgsmål blev der masser af i forbindelse med de besparelser, instituttet står overfor.

Indtægter og udgifter blev vendt
STÅ-indtægterne var et af de emner, der blev stillet spørgsmålstegn ved, og om de svarer til den undervisning, der bliver leveret. Dekan Allan Flyvbjerg oplyste, at det af tekniske årsager endnu ikke kan ses præcist før næste årsskifte, og han lovede samtidig, at der vil blive kigget på balancen igen der.

De store forskningscentre og deres andel i instituttets underskud blev også debatteret. Centrene er finansieret af store eksterne bevillinger, som ikke altid dækker afledte udgifter til bl.a. administration og husleje. Derfor skal instituttet betale til front- og back offices af interne midler. Ifølge flere i salen er det et ”gakket system” og et strukturelt problem, som Allan Flyvbjerg forklarede:

”Det koster administrativt at drive de store centre. Bidraget er fastlagt således, at det afhænger af aktivitetsniveauet, så dem med lav aktivitet bidrager lidt, mens man ved høj aktivitet bidrager mere, da man her også trækker mere på HR, økonomi osv. Modellen er vedtaget i universitetsledelsen, og vi mener, at det er den bedst mulige løsning.  Men fremover skal vi være mere restriktive, i forhold til hvordan vi hiver de store centerbevillinger ind, så de i højere grad dækker afledte udgifter.”

Allan Flyvbjerg oplyste, at han gør opmærksom på problemet i alle relevante sammenhænge og allerede er i dialog med Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, som er lydhøre.

Godt med højt til loftet
AU’s dårlige økonomi rammer også ph.d.-skolen, da der ikke vil blive uddelt ph.d.-stipendier i første halvdel af 2014. Det bekymrede flere forskere, der gav udtryk for særlige problemer for de nyansatte gruppeledere. Manglen på ph.d.-studerende kan for eksempel gøre det sværere at konkurrere om de attraktive ERC-bevillinger. Prodekan Lise Wogensen gjorde opmærksom på, at der kun er indført et midlertidigt stop, der skal ses i lyset af, at der sidste år blev indskrevet 202 ph.d.-studerende, hvilket var 30 mere end budgetteret. Dekanen bekræftede, at man har stort fokus på ikke at ødelægge den talentudvikling, det har taget flere år at bygge op, men at ph.d.-skolen ligesom andre områder må holde for lige nu.

”Alle må bære i flok i den her situation. Vi har forsøgt at brede sparekravet ud, så det generer færrest mindst muligt. Sparekravet er baseret på en procentdel af omsætningen, så det er de brede skuldre, som bærer mest. Men det er klart, at det her er det muliges kunst for at få butikken til at køre videre,” sagde Allan Flyvbjerg.

Han var glad for, at der blev åbnet op for debatten:

”Det er fantastisk, at I er mødt op og tør sige, hvad I mener, og at vi har et miljø, hvor tingene kan siges lige ud. Det er meget værdifuldt for os. Og når jeg siger det, er det ikke ”bullshit” og øregas. Vi lytter og tager kommentarerne med og prøver vitterligt at få det hele til at gå op, så vi bliver ramt mindst muligt, så tak for åbenheden”.

Ros til medarbejderne
Til mødet gjorde institutleder Thomas G. Jensen også status over 2013, hvor en foreløbig opgørelse viser, at der er publiceret flere artikler end tidligere, leveret mere undervisning, indhentet flotte priser og modtaget flere eksterne bevillinger. I det forgangne år blev der også afholdt MUS-samtaler på hele instituttet samt fokuserede møder for at drøfte stressproblemerne og utilfredsheden med fremtidsudsigterne, som den psykiske APV viste er et særligt problem på Biomedicin.

De to vice-institutledere, Morten Nielsen og Thomas Corydon, kunne begge berette om et år med en række omrokeringer foranlediget af de nye forskningscentre, som har været nødvendige for at få plads til både udstyr og medarbejdere. Men også om stor velvilje og fleksibilitet blandt medarbejderne, som har gjort en forskel. 

På den baggrund konkluderede Thomas G. Jensen, at 2013 ”ikke har været så ringe endda”, selv om året sluttede knap så godt pga. sparekravet:

”Vi fusionerede for godt to år siden, og hvordan går det egentligt på Biomedicin? Sidste år blev der lavet de flotteste artikler, vi fik flere eksterne midler og havde mere undervisning end tidligere. Og vi har talt sammen på kryds og tværs for at få instituttet til at fungere endnu bedre. Vi er ikke specielt fusionsramte, det går rigtigt godt - det skal vi ikke glemme.”

 

 

Oops, an error occurred! Code: 202403291427270bf53309